Gå til hovedindhold

Den gode rapport

Hvad er en god projektrapport?

Den gode projektrapport fortæller hele historien om projektet fra ide til løsning - eller måske til nye spørgsmål. 

Når man arbejder med naturvidenskabelige undersøgelser og teknologiske tests, falder tingene sjældent ud helt, som man forventede. Derfor er det vigtigt, at du er så præcis og detaljeret som muligt, når du beskriver dit arbejde.

Brug gerne fx fotos, tegninger, grafer, tabeller eller diagrammer i rapporten, så dit projektarbejde bliver så overskuelig som muligt. Husk også, at juryen bliver ekstra glad, når rapporten er velskrevet og uden stavefejl.

Her er de vigtigste spørgsmål, som en god rapport skal svare på:

  • Hvad er problemet/udfordringen og hvorfor er det vigtigt at løse/undersøge?
  • Hvad har jeg gjort og hvordan gik det?
  • Hvordan passer min nye viden med kendt viden og hvad kan man lære af mit projekt?

 

Struktur og indhold i den gode rapport

Vi har lavet en disposition, der gør det lettere at strukturere din rapport, så du får alle de vigtige informationer om projektet og arbejdsprocessen med.

1. Introduktion

Hvorfor er projektet overhovedet interessant? Et godt projekt starter med en observation eller en undren. Du har bemærket noget interessant, du undrer dig og stiller spørgsmål: Hvad er det? Hvorfor sker det? Eller måske har du opdaget et problem, som du gerne vil løse? Beskriv din undren eller dit problem og fortæl, hvorfor det er interessant at undersøge/løse.

Eksempel: Du bemærker, at potteplanterne altid vender sig mod vinduet. Du undrer dig. Hvorfor mon planterne gør det, og hvad betyder det for planterne?

Vi undrede os over, hvordan renæssancens astronomer kunne bygge avancerede og effektive teleskoper uden nutidens udstyr. Så vi påbegyndte arbejdet på vores eget teleskop.

- Fra opgaven "Linseskopet" 2015

2. Problemformuleringen 

Hvad er problemet? Beskriv kort og præcist hvilket spørgsmål, du forsøger at besvare med dit projekt.

Eksempel: Hvorfor vender planterne altid deres blade mod solen? 

Kan man lave en burger, som indeholder mindre fedt og salt end en "Big Mac" fra McDonalds og samtidig tilføre flere fibre? Kan man derefter videreudvikle burgeren, så den bliver hurtigere og nemmere at lave og holder prisen på et niveau, hvor alle kan være med?

- Fra opgaven "En sundere burger" 2015

3. Baggrund

Hvad skal jeg vide? Dette afsnit bruges ikke af alle, men det primære formål med afsnittet er at beskrive den teoretiske baggrund for projektet. Det kan også være ny viden inden for rammerne af dit projekt, som du har gjort særlig brug af.
NB: Afsnittet skal ikke indeholde al teori om projektet, men kun det særlige, som inden for det emne, du beskæftiger dig med, ikke er alment kendt i grundskolen.

4. Hypotese

Hvordan forventer jeg, problemet kan løses? Her præsenteres løsningsforslaget, der skal undersøges i projektet. Hypotesen bygger på den teoretiske viden om problemet, og den beskriver forventningerne til projektets resultater.

Eksempel: Jeg tror, at planterne drejer bladene mod vinduet, fordi de søger lyset.

5. Materialer og metoder (eksperiment/forsøg)

Hvad gjorde jeg? Her fortæller du om dit undersøgelsesdesign med fx eksperimenter/forsøg, som du brugte for at teste din hypotese. Man kan vælge at dele afsnittet op i hhv. "materialer" og "metode" - dette er især relevant for de teknologiske projekter. Brug gerne fotos og tegninger til at illustrere dine forsøgsopstillinger og eksperimenter.

Eksempel: For at undersøge om lyset fik planterne til at dreje, lavede vi planteforsøg med forskellig lysmængde. Vi lavede forsøg med radisser, hvor vi plantede radissefrø og så på, hvordan radisserne voksede. Vi lavede 5 mælkekartoner med 3 cm jord i hver. Alle mælkekartonerne blev stillet i den samme vindueskarm, og vi plantede 4 frø i hver karton. Karton 1 blev klippet af 1 cm over jorden og havde hele tiden lys. Karton 2 blev klippet af på midten og derefter dækket med aluminiumsfolie, så den var helt mørk. Karton 3 blev lavet som karton 2, men havde 1 hul på 2 cm i 6 cms højde i siden ud mod vinduet (osv.).

NB: Husk at naturvidenskabelige undersøgelser altid foregår med kontrollerede forsøg. Det betyder, at den eneste faktor, som varieres under forsøget, er den faktor, man kigger på. Derfor kan det ikke nytte, at man stiller planterne ved forskellig temperaturer, i forskellige typer jord eller bruger forskellige plantetyper, når det er lys/mørke-påvirkningen, man vil undersøge.

6. Resultater og diskussion

Hvad viste undersøgelsen? Her præsenteres og diskuteres data og resultaterne fra undersøgelserne. Det er en god idé at bruge tabeller, diagrammer eller modeller til at vise sine data og diskutere, hvorfor undersøgelsen faldt sådan ud. 

Eksempel: Alle radisser spirrede i alle 5 kartoner. De gennemsnitlige målte plantevinkler var:

plantevinkel i graderKarton 1Karton 2Karton 3Karton 4Karton 5
Dag 1100027 (osv.)

Ud fra de 3 planteforsøg kan vi se, at lyset påvirker planterne til at vokse mod lysest. Vores forsøg viser, at der skal min. 2 huller i 6 cms højde til, før der er nok lys til at påvirke planterne.

Efter forsøget undersøges, om hypotesen blev bekræftet eller afkræftet. I dette tilfælde understøttede resultatet hypotesen.

7. Perspektivering: 

Hvilken betydning har undersøgelsen? Undersøgelsen vurderes i forhold til andre undersøgelser, fejlkilder, lignende problemstillinger og fremtidsmuligheder for projektet. 

Hvis el-bilerne bliver implementeret, ville det betyde en enorm forhøjelse af strømforbruget, og det skulle helst komme fra vedvarende energikilder. Hvis al strøm kommer fra fossile brændstoffer, ville det ikke hjælpe så meget på forureningen.

- Fra opgaven "RIC-bilen" 2015

8. Konklusion

Hvad er svaret på problemformuleringen? I konklusionen gives en kort opsummering af undersøgelsen i forhold til problemformuleringen. 

Eksempel: Hvis formålet med forsøget var at undersøge, om planter vender bladene mod lyset, må konklusionen være, at det gør de.

Ud fra vores test og research kan vi konkludere, at det er muligt at lave en sundere burger end Big Mac på kriterierne: fedt, salt og fibre. Vi har lavet en smagstest med 55 personer. Ud fra denne kan vi konkludere, at vores testpersoner ikke kan smage forskel på spidskål og iceberg salat, og heller ikke på den almindelige burgerdressing og dressing blandet med skyr. 

- Fra opgaven "En sundere burger" 2015

9. Referencer

Hvor ved jeg det fra? Skriv, hvilke bøger eller kilder, du har brugt. Skriv også personer på, hvis du fx har fået hjælp af en forsker. 

Savner du inspiration? Kig under Tidligere vindere, hvor du kan finde gamle rapporter.