• Unge forskere i undervisningen

Unge forskere i undervisningen

Brug Unge Forskere i undervisningen

Der er mange måder hvorpå Unge Forskere kan bruges i undervisningen, på ungdomsuddannelserne. Det kan for eksempel være som ramme om et undersøgelsesbaseret projektforløb for hele hold, som element i undervisningsdifferentiering eller som del af et frivilligt tilbud.

Her på siden er der samlet nogle eksempler på, hvordan Unge Forskere kan bruges i undervisningen.

astra girl

6 gode ideer til inspiration

1. Projektforløb

Lad eleverne udforske og udfordre et fagligt område ved at slippe dem løs i et projektarbejde, hvor de selv definerer indholdet af en undersøgelse, men hvor rammerne er klare. 

Det kan være kortere eller længere forløb, men jo mere selvstændige undersøgelser eleverne foretager, jo bedre egnede Unge forskere projekter bliver det. Herunder ses to specifikke eksempler på projektforløb: Et med fysik som afsæt og et andet med biologi som afsæt.

Eksempel Fysik

Eksempel Biologi

Udarbejdet i samarbejde med Jeppe Willads Pedersen, Rungsted Gymnasium og Louise Lund Bækgaard tidl. Allerød Gymnasium.

astra girl

2. Differentiering

En god måde at arbejde med Unge Forskere på i undervisningen er ved at lade konkurrencen være ekstra drivkraft for elever, der trænger til at blive udfordret, samtidig med, at andre elever kan arbejde med mere basale elementer i faget.

Det kan for eksempel gøres ved i en periode at lade eleverne arbejde med hver sit “fordybelsesemne”. Det kan være et specifikt emne, de har haft svært ved, eller det kan være at kaste sig ud i en undersøgelse. 

På Bagsværd Gymnasium og Kostskole har Kirsten Thøgersen afsat to ugers undervisning til sine 2, g'ere, hvor de har arbejdet med et projekt, som de skulle fremlægge for resten af klassen.  

Kirsten Thøgersen, Bagsværd Gymnasium og Kostskole

“Projektet har de evt. kunnet bruge til Unge Forskere; men det har været ok at bruge tiden på et særligt interesseområde i faget eller noget eleven har svært ved i stedet for at arbejde med Unge Forskere. Dermed har jeg kunnet bruge undervisningstimer på vejledning.”

3. HTX og Unge Forskere

Der er mange muligheder for at inddrage Unge Forskere i undervisningen på HTX.
Udover de ovennævnte eksempler, giver de mere tekniske og teknologiorienterede fag nogle specifikke muligheder for at bruge Unge Forskere i undervisningen på HTX. 

Her fortæller lektor Steen Heide fra Odense Tekniske Gymnasium og vinder af Årets Gymnasielærerpris 2019, hvordan man bruger konkurrencen på Odense Tekniske Gymnasium.. 

“Det specielle vi gør på Odense Tekniske Gymnasium er, at vi dels deltager med klasser, der har forløbet som en bærende del af 3.g. Det sker på studieretninger med Teknologi A og Design B.

For teknologi klasserne, er det deres eksamensprojekt de deltager med. De har dermed stort set et helt år til projektet. Unge Forskere gør, at de får god erfaring med fremlæggelse både mundtligt og skriftligt, som skærper dem til eksamen.

Det, at hele klasser er med i forløbet gør, at både eleverne i klasserne og underviserne udbreder kendskabet til Unge Forskere.

Derudover giver vi de elever, der har lavet et godt 2. g projekt, eller som har en SOP, der skal med i konkurrencen, mulighed for at få særlig sparring i hele processen. Det vil sige, at vi sparrer i hele processen fra indsendelse af rapport til forberedelse af pitch, produktion af plakat og andre produkter.

Der har stor betydning, at skolens ledelse bakker op om deltagelsen. Det sker både økonomisk i forhold til rejseudgifter, men også i forhold til at imødekomme eleverne, for eksempel ved udsættelse af aflevering i teknikfaget, hvis man kommer i finalen eller ved at afsætte tid til vejledning af elever, der “springer til” fra andre klasser”

astra girl

4. Tilbagevendende element på alle årgange

På Egaa Gymnasium er Unge Forskere implementeret som en fast og tilbagevendende del af undervisningen på alle årgange - også 4.g. 

Herunder beskriver lektor Pia Møller Jensen fra Egaa Gymnasium nogle af de måder, som de bruger Unge Forskere på. 

“I 1.g holdt vi - før reformen - en temadag i uge 39 som en del af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival. Temadagen var for alle 1.g klasser, hvor vi koblede Naturvidenskabeligt Grundforløb sammen med vores eget Operation Dagsværk projekt RANI, der støtter et lokalområde i Tanzania omkring en skole, vi har udveksling med.

Temaet for dagen var ”hvordan kan naturvidenskab bidrage til at gøre hverdagen bedre i verden? - gerne med fokus på ulande”. Her fik eleverne deres første mulighed for at arbejde innovativt med naturvidenskab. Flere klasser valgte at udarbejde et Unge Forskere-projekt.

Vi har således haft både naturvidenskabelige og ikke-naturvidenskabelige 1.g klasser med i konkurrencen, hvilket er et godt tegn på, at det også er muligt at engagere de ikke-naturvidenskabelige elever i science.

Reformen har dog givet os en udfordring med denne model, dels fordi grundforløbet er meget presset og temadagen derfor droppet, dels fordi eleverne, når vi kommer til foråret og den egentlige konkurrence, nu er spredt ud i ti forskellige klasser. Løsningen bliver muligvis at erstatte temadagen med nogle science-cafeer. 

I 2.g har vores naturvidenskabelige elever mulighed for at arbejde med et Unge Forskere projekt i forbindelse med deres SRO. De arbejder i grupper og afleverer en fælles rapport. Efter reformen har vi tilføjet, at de til deres SRO skal supplere med en individuel del, hvor de beskriver metode, teori og empiri.  

Nogle klasser vælger i 2.g at deltage i IDA Science Cup, hvor IDA afholder en halvdags-inspirationsworkshop samt arrangerer et virksomhedsbesøg som en del af deltagelsen. Det giver en rigtig god opstart for eleverne, som derefter typisk selv kan vælge om de vil deltage i både Science Cup og Unge Forskere eller kun den ene af de to. Nogle grupper har valgt at deltage i Science Cup i 2.g og så gemme deltagelsen i Unge Forskere til 3.g.

I 3.g opfordrer vi eleverne til at deltage individuelt i Unge Forskere med deres SRP. Efter reformen har vi lavet en proces, der leder eleverne frem mod deres SRP. Denne proces indeholder bl.a. et tværfagligt forløb i efteråret i 3.g. Vi forestiller os, at eleverne kan bruge dette forløb til at formulere et Unge Forskere projekt, som de derefter kan arbejde videre med frem mod konkurrencen."

astra girl

5. Brobygning

Unge Forskere bliver også brugt som brobygningsprojekt. 
På Hurup Skole i Thisted Kommune afholder overbygningens tre 9. klasser et fællesfagligt fokusforløb i form af et Unge Forskere-forløb i samarbejde med kommunens gymnasiale uddannelser.

Gymnasieeleverne bliver koblet på 9. klassernes arbejdsgrupper som vejledere. De kommer på besøg og hjælper grupperne med brainstorm om, hvilke arbejdsspørgsmål de skal beskæftige sig med. De følgende fem uger arbejder grupperne på projektet ca. en dag om ugen og sender deres fremskridt til deres vejledere.
I sjette projektuge tager alle 86 elever til science fair på gymnasiet med posters og udstilling ligesom til Unge Forskeres finaler. Grupperne præsenterer kort deres projekter og gymnasieeleverne, gymnasielærerne og lærerne hjemme fra skolen er dommere.

Selv da Hurup Skole var nybegynder i Unge Forskere, kvalificerede flere projekter sig til finalen og tog endda en præmie med hjem.

astra girl

6. Vandprojekter

Lad dine elever tage udgangspunkt i et element: Vand. Find inspiration fra DTU Miljøs hjemmeside, som har undervisningsmateriale om vand og bæredygtighed, der er målrettet til brug i gymnasiet, i infoboksen øverst på denne side.

Emma Kirketerp og Marie Tholander Jensen fra Thisted gymnasium deltog i Unge Forskere 2020 med et projekt, der handler om, hvordan man kan begrænse nedsivningen af nitrat fra landbrugsarealer til vandmiljøerne, og hvilke konsekvenser denne nedsivning kan have på vandmiljøet.

Emma og Marie tog fat i forskellige fagpersoner, der var godt inde i emnet, for at finde den rigtige vinkel på emnet og gik tidligt i gang med både research og forsøg. 

Når Emma og Marie skal fortælle, hvorfor det er vigtigt at lave projekter, der beskæftiger sig med vand, fortæller de:

"Vand udgør 70% af jordens overflade, vandet er hjem for mange dyr og planter, og ikke mindst er vand er en livsvigtig kilde for både os, dyr og planter. Selv om det er en livsvigtig kilde, lever utroligt mange mennesker uden rent drikkevand og fisk dør pga. iltsvind mange steder i verden.Vi synes personligt, at det er enormt vigtigt at passe på det vand, vi har til rådighed."

Emma og Marie vandt i Unge Forskere 2020 særprisen Stockholm Junior Water Prize Challenge. Læs mere om særpriserne, der uddeles til Unge Forskere.

Kirsten Thøgersen, Bagsværd Gymnasium og Kostskole

"Vi fik ideen, fordi det for det første er et relevant emne, der efterhånden er et problem rundt om i Danmark og resten af verden.

Derudover gik Emma på landbrugsskole for nogle år siden, hvor hun undrede sig over, hvorfor man som landmand ikke lærte mere om, hvordan man kunne mindske denne forurening. Det satte nogle tanker i gang, og da vi endelig fik mulighed for at gå i dybden med det, valgte vi naturligvis at gøre dette."

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.

  • Unge Forskere i undervisningen

Unge Forskere i undervisningen

Unge Forskere Junior kan nemt integreres i din naturfagsundervisning.

Giv dine elever en uforglemmelig oplevelse, og sæt samtidig fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

Det er oplagt at lade arbejdet med projekter til Unge Forskere Junior indgå i den almindelige undervisning, eksempelvis i forbindelse med emneuger på mellemtrinnet som Naturvidenskabsfestival eller i forbindelse med et fællesfagligt fokusforløb i udskolingen.

Andre vælger at lave science-valghold, hvor en del af målet med undervisningen netop er deltagelse i Unge Forskere. Endelig er der mulighed for, at skolen kan tilbyde ekstra vejledning efter skoletid for de elever, der gerne vil arbejde med projekter til konkurrencen.

astra girl

Det problem- og challenge baserede projektarbejde

Det er vigtigt, at eleverne selv er med til at definere deres projekt – ud fra noget, de har gået og undret sig over eller en opfindelse, de selv har gjort.

Det er eleverne selv, der skal køre projektet. Læreren skal træde lidt tilbage i processen og fungere mere som en vejleder end som en, der har alle svarene.

astra girl

Din rolle som lærer er

  • at hjælpe eleverne med ideudviklingsprocessen
  • at opmuntre
  • at vejlede
  • at hjælpe med at finde materialer og information

Når eleverne er godt i gang, kan læreren vejlede mere systematisk i forhold til brug af den naturvidenskabelige metode og diskussion af fejlkilder – afhængig af klassetrin og niveau, naturligvis.

Når I nærmer jer indsendelsestidspunktet til Unge Forskere, er det vigtigt, at du gennemgår med eleverne, hvad projektbeskrivelsen og rapporten skal indeholde. 

astra girl

Unge Forskere og den naturvidenskabelige arbejdsmetode

Arbejdsprocessen op til Unge Forskere Junior er nem at integrere som en del af den daglige naturfagsundervisning. Du kan tilrettelægge undervisningsforløbet op til Unge Forskere Junior som en del af en undersøgende naturfagsundervisning.

astra girl

Det betyder, at:

  • den naturvidenskabelige arbejdsmetode og de fire naturfaglige kompetenceområder naturligt kommer i fokus
  • eleverne tager udgangspunkt i en virkelighedsnær problemstilling, der er relevant for dem selv
  • eleverne får mulighed for at arbejde innovativt med en problemstilling og møde erhvervslivet i virkeligheden.
  • du som underviser får mulighed for at fungere som facilitator

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

I selve undervisningen, der leder op til Unge Forskere Junior-konkurrencen, er det centralt, at eleverne arbejder med den naturvidenskabelige arbejdsmetode i deres undersøgende arbejde.

Det faglige omdrejningspunkt, som eleverne tager udgangspunkt i, vil almindeligvis stamme fra fælles mål og nogle af de forløb, eleverne arbejder med i den daglige undervisning. Inden for denne ramme formulerer I et eller flere naturfaglige spørgsmål, hvorefter eleverne arbejder videre med at formulere hypoteser, designe undersøgelser og undersøge naturfaglige spørgsmål. Derefter analyserer eleverne resultaterne af deres undersøgelser og konkluderer på resultaterne.

At arbejde med Unge Forskere Junior i undervisningen svarer til at gennemføre et forløb, der er bygget op omkring naturvidenskabelig arbejdsmetode. Dog er det et særligt krav - hvis eleverne skal deltage i konkurrencen - at eleverne udarbejder og indsender en projektrapport.

astra girl

Inspiration til at arbejde med metoden

Læs mere om, hvordan du arbejder  med naturvidenskabelig arbejdsmetode. Læs her om Undersøgelsesbaseret undervisning og om undersøgelsesdidaktiksamt måder du kan stilladsere det undersøgende arbejde på her.

Elementer:

Print en plakat der viser naturvidenskabelig arbejdsmetode og hæng den op i klassen 

DR Undervisningsmateriale

Testoteket - fra forsøg til naturvidenskabelige undersøgelser

Find mere Inspiration

Unge Forskere i undervisningen

  • For hele klassen med fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

  • For elever der er særligt engagerede i naturfag. 

  • En god måde at arbejde med Unge Forskere på er at oprette et valgfag for eleverne i 7. - 9. klasse. Det kan enten oprettes på den enkelte skole eller på tværs af flere skoler, der ligger i nærheden af hinanden.

    Et valgfag, der ikke er beskrevet i af Undervisningsministeriet, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Læs mere om, hvordan I kan oprette et Unge Forskere valgfag i grundskolen i her.

    mål for Unge Forskere-valgfag har Unge Forskere-teamet formuleret et forslag til mål for et Unge Forskere-valgfag. Valgfagsbeskrivelsen er til fri afbenyttelse og kan tilpasses til netop jeres skole/kommune. 

    Hvis I vil have inspiration til arbejdet med at tilrettelægge et Unge Forskere-valgfag kan I kontakte infor@ungeforskere.dk og få kontakt til Unge Forskeres ambassadørnetværk. 

    Hvis I vil samarbejde med andre skoler om et Unge Forskere-valgfag, så er det en god idé at kontakte kommunens naturfagskoordinator

  • Klasser, der har arbejdet med udgangspunkt i naturvidenskablig arbejdsmetode kan med fordel sende deres projekt ind i kategorien Unge Forskere Junior frem for Min Vildeste Idé. 

    Se mere om, hvordan I kan udnytte jeres erfaringer med “Min Vildesté Idé til at arbejde med Unge Forskere Junior her.

  • Lav et Unge Forskere-forløb, der bygger bro og etablerer kontakt på tværs af uddannelser. 

    Eksempel: Hurup skole

    På Hurup skole i Thisted Kommune afholder overbygningens tre 9. klasser et fællesfagligt fokusforløb i form af et Unge Forskere-forløb i samarbejde med kommunens gymnasiale uddannelser.

    Gymnasieeleverne bliver koblet på 9. klassernes arbejdsgrupper som vejledere. De kommer på besøg og hjælper grupperne med brainstorm på hvilke arbejdsspørgsmål, de skal beskæftige sig med. De følgende fem uger arbejder grupperne på projektet ca. en dag om ugen og sender deres fremskridt til deres vejledere.

    I sjette projektuge tager alle 86 elever til science fair på gymnasiet med posters og udstilling ligesom til Unge Forskeres finaler. Grupperne præsenterer kort deres projekter, og gymnasieeleverne, gymnasielærerne og lærerne hjemme fra skolen er dommere.

    Selv da Hurup skole var nybegynder i Unge Forskere, kvalificerede flere projekter sig til finalen og tog endda en præmie med hjem. Eleverne vandt desuden et maleri til skolen.

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder. 

  • Unge Forskere i undervisningen