Min Vildeste Ide, Forside

800 vilde ideer kommer på museum

Projekterne fra Min Vildeste Ide bliver i år en del af en udstilling på Danmarks Tekniske Museum. I år har vi modtaget 800 projekter, hvor elever har udtænkt og illustreret deres vildeste idéer om alt fra plastre, der får amputerede arme til at gro tilbage til en særlig cykelsadel, der holder bagdelen varm.

Alle 800 illustrationer bliver en del af museets udstilling om ”Opfindelser – skabertrang og drømme og grønt iværksætteri”, som kan ses til efteråret.

Udover selve udstilling, bliver de tre vindere af Min Vildeste Ide-konkurrencen inviteret en tur til Danmarks Tekniske Museum sammen med deres klasser. Her får de og deres klasser en dag i museets ide- og opfinderværksted og bliver forhåbentligt inspireret til nye ideer af historiens store opdagere og videnskabsfolk og Danmarks nye grønne iværksættere.

Se vinderne af Min Vildeste Idé og deres illustrationer.

Skip to content