Gå til hovedindhold

Alle arrangementer er aflyst eller udskudt

Gymnasielærer mødes på Big Bang 2019 - ©Astra - Foto: Thomas Evaldsen

Kære deltager i en eller flere af Astras arrangementer

Vi tager vores gæsters og ansattes helbred og sikkerhed meget alvorligt. Derfor har vi aflyst eller flyttet alle vores udadvendte aktiviteter: Big Bang-konferencen, science camps, Science EXPO mm. 

Begivenheden Science EXPO er aflyst, men selve Unge Forskere-konkurrencen 2020 er IKKE aflyst. Vi arbejder på højtryk på at finde en elektronisk løsning. Deltagere, lærere og jurymedlemmer vil løbende modtage information på mail, når vi er klar med udmeldinger om konkurrencens videre forløb.

Netværksmøderne for naturfagsvejledere, naturvidenskabskoordinatorer og naturfagskoordinatorer er også aflyst eller udskudt. Deltagerne til disse møder får eller har fået mere information tilsendt direkte pr. email.

Vi følger hele tiden alle anbefalinger fra de offentlige myndigheder, og vi arbejder på højtryk for at finde de bedst mulige løsninger. Vi håber på jeres forståelse for, at der kan gå lidt tid inden I hører fra os igen. Hold jer opdateret om eventuelle ændringer på vores hjemmeside. Vi forventer at afholde Naturvidenskabsfestival i samme format, som vi kender den.

Pas rigtig godt på hinanden og ikke mindst alle dem, der har et særligt behov for ekstra hensyn! Vi glæder os til at se jer alle sammen, når verden er blevet lidt mere normal igen.