Gå til hovedindhold

Aktiviteter

Fisk ved stand til Science i Forum - Foto: Sanne Vils Axelsen © Astra

Glæd dig til at blive inspireret, udfordret og underholdt når virksomheder, museer og organisationer står klar med et væld af science-aktiviteter til Science i Forum 2018. Her offentliggør vi løbende årets udstillere. 

 

Alt andet end overfladisk

Den Blå Planet

Mød Den Blå Planets fortællere, som er fulde af vilde historier om livet under overfladen. Se på udstoppede dyr og fisk i sprit, og deltag i standens sjove konkurrence, hvor man kan vinde et undervisningsforløb på akvariet.

Standbillede - Den Blå Planet - Science i Forum 2018

 

Skramlotekets værksted

Skramloteket

Kom og se, hvordan elever har omdannet skrammel til fantasifulde figurer. Prøv også selv at lodde en lille figur med LED lamper. 

Standbillede - Skramloteket - Science i Forum 2018

 

Subsurface Expertise

GEO

På Geo’s stand kan du lære om de danske jordarter og om, hvordan forskellige jordarter bestemmes. Der er mulighed for, bogstaveligt talt, at få fingrene i jorden og mærke på de forskellige jordarter. 

Standbillede - GEO - Science i Forum 2018

 

Leg, læring og uddannelse

Dansk Skoleskak

Kom forbi Dansk Skoleskak og prøv kræfter med sjove opgaver, gigantskak og bliv klogere på, hvordan man kan udskifte en matematiktime med skoleskak og blive bedre til matematik.

Standbillede - Dansk Skoleskak - Science i Forum 2018

 

Nødhjælp og naturvidenskab

Røde Kors

Mød Røde Kors og hør, hvordan nødhjælpsarbejde kan indgå i undervisningen. Se ægte nødhjælpsudstyr, smag på nødhjælpsmad og tag med ud i verden med Røde Kors’ virtual reality oplevelse.

Standbillede - Røde Kors - Science i Forum 2018

 

Ind i lyden, bag om musikken

Ears Wide Open og Faculty of Senses

Få klang i fysikken hos Ears Wide Open og Faculty of Senses. Lær, hvordan man kan lave instrumenter med elastikker og tøris, om der er god lyd i sten og om forskellen på transversal- og longitudinalbølger.

Standbillede - Ears Wide Open - Science i Forum 2018

 

Micro:bit - programmering og elektronik

It & Leg

Hos It & Leg kan du se, hvordan micro:bit, robotter og andre programmeringsværktøjer gør det nemt og sjovt at komme i gang med programmering og elektronik i skolen.

Standbillede - It & Leg - Science i Forum 2018

 

Fra AADR TIL AHA

KloakLab

Kom forbi KloakLab og hør om spildevand, miljø og bæredygtig energi. Mød et par millioner flittige medarbejdere som KloakLab har taget med – nemlig bakterierne. Med mikroskop zoomer vi ind og ser på det mylder af liv der hjælper med at rense spildevandet.

Standbillede - KloakLab - Science i Forum 2018

 

Hovedet i Havet

Aarhus Universitet

På Aarhus Universitets stand kan du få fingrene i mudderet og zoome ind på havet. Lær mere om den fascinerende marinenatur og alle de fantastiske ting, havet rummer - som spiseligt tang, levende elektriske ledninger og selvlysende organismer.

Hovedet i Havet - Science i Forum 2019

 

DTU Biobuilders

DTU Biobuilders

Syntetisk biologi kan løse udfordringer inden for både energi, miljø, fødevarer og medicin. Kom og mød de studerende fra DTU Biobuilders og lær mere om, hvordan de skaber nye biologiske funktioner ved at sætte livets mindste byggeklodser sammen på en ny måde.

DTU Biobuilders - Science i Forum

 

Copenhagen Suborbitals

Copenhagen Suborbitals

Copenhagen Suborbitals har en mission om at sende en person ud i rummet og sikkert ned igen. På Science i Forum kan du se og høre om deres raketmotor, se videoklip af opsendelser og få en snak om rumfart.

Copenhagen Suborbitals - Science i Forum

 

Rethink Tomorrow

Novozymes

Kom og mød forskerne fra Novozymes, verdens førerende enzymproducent. Oplev hvordan bioteknologien kan bidrage til at løse verdensudfordringer som madspild og for højt CO2-udslip.

Novozymes - Science i Forum

 

Prøv en robot

Coding Pirates

Hos Coding Pirates kan du lege med robotter. De har taget deres Ozobot med, som er en lille robot, der kan læse farver. Tegn en bane og se om du kan få Ozobotten til at gennemføre den.

Coding Pirates - Science i Forum 2018

 

Danmarks Forskerklasse

ScienceAtHome

Spil computer på ScienceAtHome's stand og vær med til at flytte kvantefysikken og hjerneforskning et skridt i den rigtige retning. Hør også om deres nye læringskoncep til brug i undervisningen. 

 

Science i Zoo

Skoletjenesten Københavns Zoo

Kom og dyk ned i, hvordan København Zoo arbejder med naturbevarelse, genetik og avlssamarbejder. Du kan også lære mere om, hvordan man arbejder med at studere dyrearter gennem øvelser og levende dyr.

København Zoo - Science i Forum 2018

 

Unge talenter giver den en på skallen

Ishøj Naturcenter

Kom forbi Ishøj Naturcenter og bliv klogere på æg, høns og kyllinger, hvor unge talenter fra skoler i Ishøj står klar til at lære fra sig. Du kan både røre ved de søde kyllinger, se, hvordan en rugemaskine virker og lære, hvor mange mursten et æg kan bære.

Cirkus Naturligvis' Talenter

Cirkus Naturligvis, Københavns Universitet

Lær mere bakterier, bioteknologi, kloning og gensplejsning når Hvidovre SCIENCE talenthold fortæller om, hvad de har lært af deres samarbejde med Cirkus Naturligvis på København Universitet. Hør dem f.eks. præsentere de undersøgelser, de har foretaget.

Cirkus Naturligvis - Science i Forum 2018

 

Medicin er også kultur

Medicinsk Museion

Hos Medicinsk Museion sættes sundhedsvidenskaben ind i en større sammenhæng. De stiller kunstneriske og filosofiske spørgsmål om hvordan alt fra krop til sundhed og behandling har betydning for os som mennesker, patienter og for vores samfund. 

Medicinsk Museion - Science i Forum 2018

 

Next Industry

Next-Uddannelse København

Hos Next kan du opleve robotteknologi og industrinørderi, når en procesoperatør, industritekniker og værktøjsmager går sammen om et fælles projekt - nemlig at lave is til dig. Ved hjælp af petriskål og mikroskop skal du selv være med til at vurdere om isen er spiseklar eller kontamineret.

Next-Uddannelse København - Science i Forum

 

Er din virksomhed eller institution interesseret i en stand til Science i Forum? Kontakt os på info@ungeforskere.dk