Nyheder - Ny Viden

EM-guld til Unge Forskere-vinder

Den danske gymnasieelev, Konrad Basse Fisker, imponerede med sit projekt om, hvordan man ved at ændre generne i spiselige alger kan brødføde mennesker på missioner til Mars.

Guldet i EM i science for unge forskere er netop gået til danske Konrad Basse Fisker, 19-årig gymnasieelev fra Roskilde. Han vinder med et forskningsprojekt om, hvordan man kan ændre på generne i spiselige alger, så de beskyttes mod den skadelige stråling på Mars. Dermed kan algerne dyrkes på den røde planet og fungere som fødevarer for mennesker på marsmissioner.

Konrad Basse Fisker kvalificerede sig til EM efter at have vundet Unge Forskere Senior. Han vandt titlen som Årets Unge Forsker i slutningen af april, da han gik i 3. g på Roskilde Katedralskole. Ligesom juryen i Unge Forskere var de internationale dommere ikke i tvivl om at honorere Konrad.

“Konrad Basse Fiskers ide er simpelthen fantastisk – innovativ og kreativ. Og så udviser han stor viden og en super selvsikker præsentation. Jeg og resten af juryen glæder os til at følge Konrad og hans videre arbejde”, siger jury Peter Celec head of Institute of molecular biomedicine at the Comenius University.

Konrad Basse Fisker vandt foran 131 andre unge forskere fra 33 lande til EM, også kaldet EUCYS, (EU Contest for Young Scientists), som i år afvikles for 33. gang.

Og Konrad kunne godt mærke juryens interesse: “Det er hårdt at få kritiske spørgsmål, men samtidig er det virkelig fedt, at de (juryen) ved så meget om ens emne. Det gør, at jeg lige øver mig en ekstra gang og har lyst til at undersøge endnu dybere”.

 

Alge kombineret med gen fra bjørnedyr

Mars er en tør, giftig og kold planet, hvor stråling og temperaturer ned til 140 minusgrader gør det umuligt at dyrke noget som helst. Men det problem kan Konrad have løst med sin forskning, hvor han kombinerer en alge med stort næringsindhold med et gen fra det millimeterstore bjørnedyr.

Bjørnedyret er kendt for at være usædvanlig hårdfør, og man har blandt andet fundet levende bjørnedyr i 10.000 år gammel permafrost. Alger rummer – i modsætning til kartofler og majs – også eksempelvis omega 3-fedtsyrer, som vi normalt får fra fisk.

Med EM-titlen har Konrad vundet 7.000 euro og deltagelse ved den prestigefyldte nobel-uge i Stokholm i december 2022. Det, han tager med fra sin deltage både i Unge Forskere og i EUCYS, er dog i lige så høj grad en faglig og personlig læring:

”Jeg synes, det er sjovt og spændende at forsøge at visualisere det ret komplekse område, som jeg har beskæftiget mig med. At have været med i Unge Forskere har virkelig skærpet min formidling og kommunikation,” fortæller Konrad.

”Jeg drømmer om at få en videnskabelig artikel ud af det, og på længere sigt håber jeg, at jeg kan have bidraget til noget banebrydende. Det, jeg har forsket i, er jo bare en lille bitte brøkdel af uendeligt meget, som man kan undersøge.”

Programleder for Unge Forskere, Katrine Bruhn Holck, ledsagede Konrad til konkurrencen i Holland:

”Kvaliteten af projekterne ved dette års EM har været rigtig høj. Det, at vi for 2. gang inden for de sidste år vinder guld, viser, at vi i Danmark har masser af talent at byde på, og at en ramme som Unge Forskere virkelig kan understøtte og motivere elever som fx Konrad til at gå hele vejen med sit forskningsprojekt.”, siger hun.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Aktuelt

Other news/cases

EM-guld til Unge Forskere-vinder

Den danske gymnasieelev, Konrad Basse Fisker, imponerede med sit projekt om, hvordan man ved at ændre generne i spiselige alger kan brødføde mennesker på missioner …

Mimi deltager i Unge Forskere Junior

Vinderen af Unge Forskere Junior vil have os til at spise juletræer

Det bedste projekt nogensinde, siger juryen om Mimi Nielsen, der gør aflagte juletræer til kostfibertilskud.

Ung forsker vil skabe planteliv på Mars

Årets Unge Forsker er Konrad Basse Fisker, som skaber spiselige alger, der kan beskytte mod stråling på Mars.

Illustration fra Min Vildeste Ide

‘Den varme frokost’ – 2. præmie mellemtrin

Iben fra 6.B på Brenderup Realskole vinder 2. præmien for mellemtrinnet med sin ide om ‘Den varme frokost’.

‘Legeplads – energi’ – 2. præmie udskoling

Maria og Karoline vinder 2. præmien for udskoling med løsninger, der inkluderer forskellige energiformer på legepladsen.

  • Nyhed
  • >
  • EM-guld til Unge Forskere-vinder