Motivering for placering i konkurrencen:
På et område hvor der allerede findes hundredvis af løsninger på et væsentligt problem er de kommet op med en unik og innovativ løsning på et væsentligt problem for en stor samfundsgruppe. En målrettet udviklingsproces med inddragelse af slutbrugere og fagpersoner har muliggjort denne løsning. Juryen har set mange løsningsforslag med lignende produkter, men for første gang ser vi et helstøbt velfungerende produkt med stort potentiale for en mere ubesværet tilværelse. Vi ønsker tillykke til de tre unge mennesker fra Comfort Care Innovations med deres støttemiddel til gigtramte personer.