Motivering for placering i konkurrencen:
Juryen blev mødt af en yderst entusiastisk person, som brænder for videnskab. Det er klart, at det er interessen for fysikproblemet, der er drivkraften i dette projekt. Forskeren har på kort tid tilegnet sig både faglig viden og videnskabelige samarbejdspartnere. Det er ganske enkelt imponerende, hvor langt projektet er udviklet fra den første tanke til dets nuværende form. Forskeren har masser af idéer til yderligere undersøgelser, og vi ser frem til at følge de næste skridt på vejen fra løsningen af et gammelt problem med nye løsninger. Vi er sikre på, at ingen sten forbliver urørt i undersøgelserne af ferromagnetiske væsker og deres egenskaber.