I talentkonkurrencen Unge Forskere kæmper projekterne om titlen som Årets Unge Forsker, kontante præmier for over 300.000, rejser til internationale konkurrencer og en række sponsorpræmier.
Her på siden kan du få inspiration til kommende Unge Forskere-projekter ved at gå på opdagelse i beskrivelserne af projekterne, sidste års finalister deltog med.
I 2020 var 134 projekter med i finalen, da årets semifinaler blev aflyst grundet situationen med COVID-19. I 2021 vil der endnu en gang være 50 juniorprojekter og 50 seniorprojekter at finde i finalen.
I 2021 vil du igen kunne møde finalisterne og besøge deres stande til Science EXPO, der afholdes 25.-27. april i Lokomotivværkstedet.
Hvad sker der egentlig, når du sluger en smertestillende pille? Katrines undersøger, hvilke kriterier smertestillende midler skal leve op til for at komme over blodhjernebarrieren.
Bertram, Carl-August og Olivia arbejder i deres projekt med plantevækst på Mars, og hvordan man får planter til at gro ved at bruge menneskelig afføring som gødning.
Philip og Tobias har undersøgt, om fisk, der udelukkende spiser alger, kan producere nærringsstoffer nok gennem deres afføring, til at man kan dyrke planter i akvariet.
Kan alger være med til at rense forurenet vand? Mathilde, Astrid og Carolines projekt handler om dyrkning af alger, og hvad den bedste grobund for algerne er. De vil påvise, at algerne kan absorbere tungmetaller fra vand.
Laura og Ida vil gøre beton mere bæredygtigt. De har undersøgt, om man kan erstatte en del af den store mængde sand i beton med alger eller plastik, der fx er opsamlet i havene. På den måde vil man kunne mindske mængden af det dyrebare sand, der bruges til beton.
Kirsten vil lave en pille mod hæmokromatose. Sygdommen skyldes ophobning af jern i blodet, og pillen, som Kirsten vil udvikle, skal indeholde et molekyle, der binder sig i jernet og fører det væk gennem afføring og urin.
Asger og Philip undersøger, om et knockout af et essentielt gen kan dræbe kræftceller. De har valgt genet POLR2A, som koder for et essentielt sub-unit af RNA Polymerase II, og det burde være essentielt for overlevelse.
Josephine og Sara har udviklet en spray, der forhindrer svømmebriller i at dugge. Sprayen er organisk, lavet af æblesaft og den virker i op til 15 timer. I æblesaften findes et vitamin ved navn pantotensyre, der opløser vand og forhindrer svømmebrillerne i at dugge til.
Marie og Katja har undersøgt, om antioxidanten astaxanthin, som både produceres af og beskytter nogle havorganismer mod solens ultraviolette stråler, kan bruges som et kemisk solfilter.
Kan man lave en CO2-neutral bil, der udelukkende kører på radioaktivt henfald, og som samtidig ikke er sundhedsskadelig? Det undersøger Viktor, Mikkel og Karl i deres projekt, hvor de har beskæftiget sig med kernekraftens muligheder og miljøkonsekvenser.
Hvert år forsvinder 1500 tons gummigranulat fra danske kunstgræsbaner, og det ender typisk i kloakker, afløb og til sidst i verdenshavene. Andreas og Alba har undersøgt, om bambusgranulat kan erstatte brugen af gummi til kunstgræsbaner og gøre dem bæredygtige.
Emma og Emma vil udnytte bananskræller til at lave bioplast. Deres "bananplast" er et mere miljøvenligt alternativ til almindelig plast.
Bastian, Elias og Malthe arbejder med at udvikle en batteritester, der kan fungere som automatisk celleinddeler, så man nemmere kan genanvende enkeltceller fra bl.a. bore-skruemaskiner. Det vil både gavne miljøet og pengepungen.
Asger og Marie vil lave et dæk, der udleder mindre skadeligt mikoplast. I dækindustrien har man fokus på at genanvende produkter og gummi, men Asger og Marie går i deres projekt helt ned i det små, når de undersøger, hvordan man kan reducere mikroplast fra dæk i naturen.
I Danmark smides der 9 millioner cigaretskodder om dagen. Sebastian, Villads og Mikkel vil løse problemet med Biocigs, som er cigaretfiltre, der hurtigere opløses i naturen, og som ikke spreder mikoplast i havet og i naturen.
Kristian, Alexander og Nikolaj vil fremstille en gummimasse ud af stivelse og karamelmasse, som skal kunne fungere som et alternativ til de dæk, vi har i dag. Deres projekt skal være med til at mindske udledningen af mikroplast i havene, der stammer fra gummidæk.
Amalie og Columbine vil gerne nedsætte forbruget af plastikemballage. Deres løsning er bionedbrydeligt plastik, der er lavet af kartoffelmel.
Gustav, Sarah og Sebastian har sat sig for at finde et alternativ til plastik, og de har derfor lavet deres eget plastik af en stor uudnyttet resource: Tang. Målet med deres projekt er at skabe et produkt, der kan opfylde alle kravene til emballage.
For at mindske risikoen for forurenet drikkevand vil Lærke designe en biocensor, som kan detektere fx e.coli. Biosensoren skal være en fast del af de processer, vandet skal igennem, før det når ud til forbrugeren, og producere et farvestof, der viser, at vandet er forurenet.
Kan vi hjælpe blinde med at bevæge sig rundt i det offentlige rum? Simone, Emil og Laura har arbejdet på en broche, der kan se for dig, og som skal hjælpe blinde med at orientere sig.
Frejas projekt er en indedragt til brandmandsuniformen, som den er i dag. Hun har fundet tekstiler, der passer præcis til formålet, og programmeret et program, arduino, som styrer seks temperatur- og fugtighedssensorer.
Simon og Andreas har fået en ide, der kan afhjælpe afsaltningsanlæggenes problem med biproduktet saltlage, som kan være skadeligt for et økosystem. De undersøger, om elektrolyse kan bruges til at komme af med saltlagen på en bæredygtig måde.
Markus, Mads og Jack har lavet en billig brændeovn, som befolkningen i Kenya selv kan fremstille og undgå røg i deres hjem. På denne måde kan de undgå at få farlige luftvejssygdomme.
Oskar og Max vil finde en bæredygtig metode til fremstilling af en polymer, der kan erstatte den drivhusudledende produktion af materialer som nylon. De har undersøgt, hvordan man kan bruge citroner, til at lave plastik.
Ulrikke, Oscar og William vil reducere madspild. De undersøger, om kakerlakker kan fungere som katalysator for den organiske nedbrydningsproces af madaffald og måske endda bruges som ressource derefter.
Procenten af bioethanol i normal benzin skal gå fra 5% til 10%, men det er Danmark ikke klar til endnu, for vi har ikke en produktion af bioethanol. Jens, Tobias og William undersøger, hvordan man kan fremstille bioethanol bæredygtigt og af ressourcer, som ikke bruges, eller som kan genanvendes.
Kan man lave en solcreme, der er bæredygtig og ikke skader havmiljøet? Det undersøger Klara og Anne i deres projekt, hvor de har set på, hvilke stoffer der kan være skadelige for havet, hvordan de skader havmiljøet, og om de kan fremstille en alternativ solcreme, som ikke er skadelig.
Tøjindustrien er en af de store syndere, når det kommer til udledningen af CO2. Derfor har Regine og Luna undersøgt, om man kan lave bæredygtigt tøj af hø.
Hvorfor er bølgeenergi ikke er så langt fremme i processen som vind og solenergi? Ninna undersøger, om det er muligt at anvende energien i bølgerne lige så effektiv som andre bæredygtige og vedvarende energikilder. Måske er det endda samtidig muligt samtidig at sikre kysten.
Hvordan kan man nedsætte mængden af CO2-udslip i cementindustrien? Theodor, Alma og Vanessa har CO2-dræbende bakterier som omdrejningspunkt i deres projekt.