Få inspiration til dit eget Unge Forskere-projeket ved at gå på opdagelse i projekterne, finalisterne i Unge Forskere 2019 præsenterede ved finalen i København. De 100 finaleprojekter blev udvalgt af en fagjury ved de regionale semifinaler.
I talentkonkurrencen Unge Forskere kæmper projekterne om titlen som Årets Unge Forsker, kontante præmier for over 300.000, rejser til internationale konkurrencer og en række sponsorpræmier.
Mathias har undersøgt, hvordan CT-skannere fungerer og anvendes i moderne forskning. Han har samarbejde med forskere på AU foretaget en CT-skanning af menneskeknogler.
A new method to improve the efficiency of organic Rankine's circulatory system to shorten the enterprise investment payback period of low temperature waste heat recovery projects.
Sille vil gerne finde en metode til at behandle depression. Hendes projekt handler om A-I RNA-editering med fokus på editering af serotoninreceptoren og dens rolle i depression.
Er A-I RNA-editeringer et alternativt epigenetisk grundlag for forskning i depression? Heidi påviser i sit projekt editeringer i et serotoninreceptor-gen og undersøger indflydelsen på effektueringen af en seretoninreceptor.
...
...
Yasmin vil udnytte lipiderne i form af titrepenoider fra de mange millioner tons æbleskræller, der går til spilde hvert år, til at fremstille en creme mod rynker.
En chip i grise skal kunne måle, om grisen er syg. På den måde kan svineavleren nøjes med at behandle de syge grise og dermed mindske antibiotikaforbruget. På den måde vil Christoffer og Peter hjælpe med at løse verdens antibiotikaproblem.
...
Kan vi ændre Jordens opvarmning ved at ændre asfaltens farve fra sort til grå? Nicoline og Cecilie har målt lysets refleksion og varme på forskellige farver og fundet ud af, at lysegrå reflekterer ca. fire gange så meget lys som sort.
Mathias vil gerne finde ud af, om aspartam er skadelig for levende væsner, og man derfor bør forbyde dette sødemiddel i mad- og drikkevarer. Han har udført forsøg med et levende væsen - en melorm.
Cecilie og Freja vil gerne gøre hverdagen lettere for astmatikere. De har undersøgt astmatikeres lungekapacitet i hverdagen i forhold til deres jævnaldrende. De har fremstillet et digitalt Peak Flow og lavet en app, som skal kunne snakke sammen.
Kan vi forhindre, at kød får en kedelig grålig farve? Ved hjælp af matematiske modeller og kemisk viden om molekylet myoglobin og dets iltbindende egenskaber undersøger Amalie, hvordan kødet holder sin friske røde farve.
Signe vil give fattige lande et billigere og mere tilgængeligt alternativ til rengøringsmidler. Hun er kommet frem til, at man med en saltopløsning kan rengøre og dræbe bakterier.
Nogle patienter oplever uregelmæssige laktoseintolerance-symptomer. Freja og Mette undersøger, om biprodukter fra bakterier i tarmen kan have en hæmmende effekt på laktase og derved mindske den uregelmæssige laktoseintolerence.
Flere bakterier bliver resistente over for antibiotika, og derfor vil Sebastian finde et alternativ til antibiotika. Bakteriofager, vira der føder på bakterier, kan måske være løsningen.
Var Beethovens metronom i stykker? Ida har set metronomen som et fysisk pendul og brugt fysikken bag det fysiske pendul til at undersøge det.
Charlotte vil gerne hjælpe den store gruppe tidligere kræftpatienter, der oplever senfølger efter kræft. Hun fokuserer på radiation enteritis, som er en hyppig bivirkning ved pelvic cancer og undersøger forskellige forebyggelses- og behandlingsformer.
Julie kommer med sit eget forslag til, hvordan man kan behandle tuberkulose. Hun har undersøgt baggrunden for tuberkulose, smitteveje og resistensproblematik, og hun har set på behandlingsmuligheder, der eksisterer nu og i fremtiden.
Louise vil gerne undersøge, hvilke faktorer der spiller ind i udviklingen af demens. Hun har undersøgt, hvordan proteinerne beta-amoloid og tau har indflydelse på sygdommen Alzheimers.
En gennemsnitlig kvinde anvender ca. 12.000 bind eller tamponer i sit liv. Hygiejnebind består hovedsagelig af plast og udgør et stort miljømæssigt problem. Derfor vil Freja, Anna Louise og Filuca udvikle et biologisk nedbrydeligt bind.
Kan enzymer bruges til at fremstille et bæredygtigt brændstof som alternativ til fossile brændstoffer? Markus undersøger, om enzymatisk nedbrydning af lignin til fremstilling af 2. generation bioethanol kan være fremtidens brændstofkilde.
Cigaretfiltre har vist sig at være en af de største miljøsyndere, hvad angår plast i havene. Derfor vil Amalie, Sofie og Julie fremstille bionedbrydelige cigaretfiltre, og de har fundet op til flere velegnede alternativer.
Tyggegummi bliver smidt alle steder, og det har store konsekvenser for os og miljøet. Derfor har Ditte, Ida og Erika valgt at lave deres eget miljøvenlige tyggegummi af bivoks, honning og flormelis.
Noah, Jeppe og Jakob vil mindske madspild med produktet BioTimer, der ved hjælp af enzymer og et substrat skal indikere holdbarhed og vise, hvor længe en madvare har været åben.
I Danmark er der 65.000 mennesker med synshandicap. Jeppe, Anders og Lucas vil lave en brille med afstandsmåler, der kan fortælle den synshandicappede, om der er farer, som stokken ikke kan opfange.
Veronika ser på perspektiver i FN's mulige brug af blockchain-teknologi, der kan være med til at løfte den administrative byrde i forbindelse med flygtningekriser ved at give FN et værktøj til sikker lagring og adgang til flygtninges ID digitalt.
I 2050 kører alle i elbiler, derfor har Johanne, Rebecca og Kirstine udviklet en miljøvenlig måde at oplade bilerne på. De placerer solcelle-tage på parkeringspladserne og skaber dermed både energi og skygge.
Zindi, Miriam og Iben vil gøre bildæk mere skånsomme for miljøet. De har udviklet et slidbanemønster, så dækket udleder mindre mikroplast.
Kan hestepærer bruges til at lave bæredygtigt papir? Og kan restproduktet bruges til gødning? Det har Laura, Louise og Emma sat sig for at undersøge med deres projekt, der sætter fokus på FN's verdensmål nr. 12.