
- Forside
- >
- For finalister
For finalister
Er du gået videre til finalen?
Her på siden har vi samlet information til dig, der er gået videre til finalen. Her kan du læse mere om finalecampen for seniordeltagere og finalen til Science EXPO.
OBS! Husk at holde dig opdateret på mit.ungeforskere.dk.
Finalecamp
Når du er udtaget til finalen bliver du inviteret til en camp over to dage i Sorø. Campen er udbudt af Science Talenter. Her får du sparring på både den visuelle og mundtlige formidling af projektet. Det er god mulighed for at finpudse de sidste detaljer, møde de andre deltagere i Unge Forskere Senior og skabe et netværk af andre unge, der brænder for naturvidenskab og teknologi.
Science EXPO
Finalen er et tre dage langt finalearrangement, der finder sted 23. - 25. april 2023 i Øksnehallen, Halmtorvet 11 i København. Finalen er en del af Science EXPO, hvor du sammen med de andre finalister står blandt udstillere fra museer og virksomheder, der vil vise, hvad der rører sig inden for naturvidenskab og teknologi.
Som en del af finalen skal du under Åbent hus formidle dit projekt for besøgende. Her har du god mulighed for at øve din præsentation inden juryrunderne.
Foreløbigt program
Som finalist deltager du i samtlige programpunkter beskrevet nedenfor.
Søndag d. 21. april 2024:
Du ankommer og sætter din stand op i god tid før Science EXPO åbner. Derefter deltager du i Åbent hus fra kl. 14.00 – 18.00, hvor du præsenterer dit projekt for besøgende. Efter åbent hus vil der være aftensmad og en social aktivitet med de andre finalister.
Mandag d. 22. april 2024:
Du deltager i Åbent hus fra kl. 9.00 - 13.00. Herefter er der juryrunder, hvor du får besøg af flere jurymedlemmer og præsenterer dit projekt. Efter juryrunderne er der planlagt en social aktivitet.
Tirsdag d. 23. april 2024:
Du deltager i Åbent hus fra kl. 9.00 - 13.00. Herefter begynder præmieoverrækkelsen, hvor vinderne afsløres med efterfølgende reception.

Konrad Basse Fisker - Samlet vinder af Unge Forskere Senior 2022
Det har været ret fedt at være med i Unge Forskere, især fordi der har været så stort engagement fra de andre deltagere også. Altså den måde man møder op, og alle aldersgrupper interesserer sig for hinandens projekter, og der er et kæmpe højt fagligt niveau.
Mere viden
Læs mere om din udstillerstand til finalen, hvem der bedømmer projekterne, konkurrencens præmier og priser, og se de tidligere vindere og deres projekter