Gå til hovedindhold

Guide til gymnasielærere

Deltagerbillede gruppe senior - Unge Forskere 2018 - ©Astra - Foto: Sanne Vils Axelsen

Er du gymnasielærer, og har du lyst til at give dine elever en faglig udfordring?

Alle elever på en ungdomsuddannelse kan deltage i Unge Forskere med et naturvidenskabeligt projekt. Eleverne skal dog enten bruger den naturvidenskabelige metode eller ingeniørens arbejdsmetode som en del af projektarbejdet. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke længere er muligt for eleverne at bruge deres SRP, efter SRP'en blev rykket til senere på året.

Når dine elever deltager i Unge Forskere, får de feedback på deres projekt af Unge Forskeres store fagjury, uanset hvor langt de når i konkurrencen. Til både semifinalen og finalen kommer dine elever til at møde fagjuryen ansigt til ansigt, og netop mødet med fagjuryen er en del af det store udbytte, eleverne tager med i bagagen efter at have deltaget i konkurrencen.

 

Eleverne kan selv

I Unge Forskere Senior står eleverne selv for tilmeldingen, og det er derfor helt op til dig, hvor meget du vil involvere dig i processen. Du kan henvise dine elever til vores nye guide til gymnasieelever, der giver et overblik over processen trin for trin, men under alle omstændigheder vil dine elever garanteret være glade for en eller anden form for sparring i projektarbejdet.

Som gymnasielærer, der vil involveres i processen, kan du gøre dette på flere forskellige måder. Du kan motivere en enkelt elev eller en lille gruppe til selv at kaste sig ud i konkurrencen, men du kan også lade en hel klasse eller et helt hold deltage i Unge Forskere og gøre det til en del af undervisningen.

Herunder kan du se forløbet brudt ned i de enkelte trin for gymnasielæreren, der gerne vil involveres i processen.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning?
Tøv ikke med at skrive til info@ungeforskere.dk, så vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig på vej. 

1. Planlæg Unge Forskere som en del af undervisningen eller som et tilbud til eleverne, der kunne bruge en ekstra udfordring

Første skridt mod at komme i gang med Unge Forskere er at indtænke konkurrencen, når du planlægger din undervisning. På siden unge forskere i undervisningen kan du finde inspiration til, hvordan du kan gøre. Lad for eksempel eleverne udforske og udfordre et fagligt område ved at slippe dem løs i et projektarbejde, hvor de selv definerer indholdet af en undersøgelse, men hvor rammerne er klare, eller inddrag konkurrencen som et tilbagevendende element på alle årgange. Du kan også få besøg af en lærerambassadør, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang.

2. Sæt eleverne i gang

Sæt eleverne i gang med projektarbejdet og tilbyd sparring på projekterne, hvis dine elever laver et selvstændigt projekt uden for undervisningen. Vil du give dine elever et overblik over, hvad det kræver at deltage i konkurrencen, kan du henvise dem til vores guide til gymnasieelever, der er lavet særligt til gymnasieeleven, der ønsker at deltage i Unge Forskere. En anden mulighed er at få besøg af en tidligere Unge Forskere-deltager, der kan dele ud af sine erfaringer med konkurrencen, inspirere og give dine elever blod på tanden.

3. Mind dine elever om tilmeldingsfristen 3. februar 2021

For at deltage i Unge Forskere skal elevernes projekter være tilmeldt senest d. 3. februar 2021, hvor tilmeldingen til årets konkurrence lukker. I Unge Forskere Senior er det eleven selv, der tilmelder sig, og al kommunikation sker direkte til eleven. Eleven skal uploade en projektbeskrivelse, en rapport, et video pitch og tilmeldingsblanketter inden deadlinen. Bemærk, at det er muligt for eleverne at rette deres projektfineler helt frem til tilmeldingsfristen. De behøver derfor ikke have alt klar, vedmoprettelse af en profil, så længe de når det inden tidsfristen. Eleven skal tilmelde sig på denne side, hvor tilmeldingsblanketterne også kan findes.

4. Videre i konkurrencen 

To uger efter tilmeldingsfristen vil I få at vide, hvilke projekter der er udtaget til finalen. Pga corona er semifinalerne omdannet til bootcamps og derfor sker udvælgelsen direkte til finalen allerede på dette tidspunkt. 

Alle projekter får feedback fra forjuryen, der har vurderet, hvilke projekter der skal videre til finalen. Efter projektet er blevet vurderet af forjuryen, har I altså konkret feedback, I kan bruge til at komme videre med projekterne frem mod bootcamp og finale.

Ved bootcampen får eleverne sparring på deres projekt og gode råd til hvordan de kan styrke det frem mod finalen. De får trænet at præsenterer projektet for en fremmed jury. Herudover hører du andres projekters præsentationer. Helt praktisk foregår det sådan at du til bootcampen skal præsentere dit projekt for 2 jurymedlemmer og 3-5 andre projekter.

For at deltage i Bootcampen kræver det, at eleverne tilmelder sig. 

5. Poster og præsentation ved bootcamp

Inden bootcampen skal eleverne forberede en præsentation på ca. syv minutter og lave en videnskabelig poster. Begge skal være klar den dag, bootcampen afholdes. Læs mere om præsentationen og posteren her. 

4. Finalen

Finalen afholdes fra d. 25.-27. april 2021. Eleverne skal tilmelde sig finalen. Det er meningen, at de må arbejder videre med deres projekt frem mod finalen, og derfor kan de ændre i projektdokumenterne helt frem til lige før finalen.

Unge Forskere-finalen strækker sig over tre dage og afholdes d. 25.-27. april 2021. Her skal du præsentere dit projekt til finalejuryen under juryrunder.

 

5. Præmieoverrækkelse

Unge Forskere-konkurrencen afsluttes med den store præmieoverrækkelse, der finder sted tirsdag den 27. april, hvor vinderne af konkurrencen bliver udråbt. Her uddeles præmier for mere end 300.000 kr., en række særpriser og deltagelse i internationale konkurrencer i bl.a. Brasilien, Kina og USA. 


Har du spørgsmål til konkurrencen, eller er der noget, du er i tvivl om, så skriv til info@ungeforskere.dk.