Gå til hovedindhold

Guide til skoleelever

Deltagere - Unge Forskere 2019

Går du i 0.-10. klasse? Så kan du deltage med et naturvidenskabeligt projekt i Unge Forskere Junior.

Du kan enten bruge et projekt, du har lavet som en del af undervisningen eller et projekt, du har lavet på egen hånd. Det, der skal til, for at et projekt er et Unge Forskere-projekt er, at du i projektet skal bruge enten den naturvidenskabelige metode eller ingeniørens arbejdsmetode. Du kan deltage alene eller i en gruppe på op til tre. Alle deltagere skal være under 21 år, når finalen afholdes.

1. Din lærer tilmelder dit projekt

Første skridt er, at din lærer tilmelder dig eller din gruppe til konkurrencen. Tilmeldingen skal ske inden deadlinen d. 3. februar 2021. I første omgang skal du/din gruppe lave en rapport (læs mere om rapporten) og en projektbeskrivelse (få gode råd til projektbeskrivelsen). Projektbeskrivelsen er et skema, hvor du svarer på en række spørgsmål om dit projekt og din process. Projektbeskrivelsen er vigtig, for det er den, juryen hovedsagelig bruger, når de udtager projekter til semifinalen. I kan rette i rapport og projektbeskrivelsen helt frem til deadlinen, også når I er tilmeldt.

Du skal også aflevere to blanketter med underskifter fra dine forældre, der bl.a. giver tilladelse til, at du deltager i konkurrencen. Blanketterne kan findes her, og uploades af din lærer. Er du i en gruppe, skal I hver især aflevere to blanketter med forældreunderskrifter.  
Alle projekter, der indsendes til Unge Forskere, får feedback fra forjuryen. Det betyder, at selvom dit projekt ikke går videre til semifinalen, så får du nogt feedback på projektet fra folk, der arbeder med naturvidenskaben til hverdag. 

2. Videre til semifinaler - lav en poster og forbered en præsentation

En uge efter tilmeldingsfristen får du besked, om du er gået videre til semifinalen. Du kan brugee den feedcback, du fik fra foruyruen til at arbejde vider med projektet inden semifinalen. Du/din gruppe skal nu forberede en præsentation for juryen på ca. 7 minutter (få gode råd til præsentationen) og lave en videnskabelig poster til jeres projekt (læs mere om den gode poster).

3. Præsentér projektet til semifinalen

Du vil få besked om, hvilken semifinale du skal deltage i. Til semifinalen får hvert projekt en stand med plads til at hænge posteren og et bord, hvor du kan stille evt. prototype, forsøg eller anet, du vil bruge til præsentationen.

Til semifinalen er der flere juryrunder, hvor du/din gruppe får besøg af flere jurymedlemmer. Når du får besøg af et jurymedlem skal du først præsentere projektet i ca. 7 min., og bagefter stiller juryen spørgsmål til projektet. På siden Den gode præsentationen får du gode råd til mødet med juryen.

Til semifinalen vil du møde de andre semifinalister i din region, og som afslutning på semifinalen afholdes en afslutningsceremoni, hvor det afsløre, hvilke projekter, der går videre til finalen.

4. Videre til finalen

Er dit projekt gået videre, bliver du inviteret til den tre dage lange finale i København d. 25-27. april 2021 til Science EXPO. 

  • Finalecamp hos Science Talenter
    Alle juniorfinalister inviteres til finalecamp hos Science Talenter i Sorø, hvor du får mulighed for at arbejde videre med dit projekt og få sparring, så du er klar til finalen. Deltagelse i finalecampen er ikke et krav, men det er en god mulighed for at komme videre med dit projekt og møde de andre juniorfinalister, der skal med til finalen. 

5. Præsentér projektet til Science EXPO

Til finalen kommer du til at præsentere dit projekt for juryen til juryrunder, der minder om dem til semifinalen. Til finalen er der også Åbent hus alle tre dage, hvor besøgende familier, skoleelever og andre science-interesserede kan gå på opdagelse mellem projekterne. Det kan derfor være en god ide at forberede en præsentation til folk, der ikke er eksperter, som fx skolebørn.

Under finalen er der lagt et program med sociale arrangementre for alle deltagere, og alle finalisterne overnatter på et hotel nær Science EXPO. 


Finalen afrundes med et brag af en præmieoverrækkelse, hvor vinderne udråbes og modtager præmierne på scenen. Til præmieoverrækkelsen uddeles også en række særpriser, som du kan læse om her.

Har du spørgsmål til konkurrencen eller noget, du er i tvivl om, så skriv til info@ungeforskere.dk.

Vi glæder os til at modtage dit projekt! 

For at få en fornemmelse af, hvordan det er at deltage i finalen, kan du her se videoen fra finalen i 2019: