Gå til hovedindhold

Om Unge Forskere Senior

Unge Forskere Senior er konkurrencen for dig, der går på en ungdomsuddannelse.

Har du et projekt der bruger den naturvidenskabelige eller ingeniørerns arbejdsmetode, og går du i 1.- 3. g? Så kan du deltage i Unge Forskere Senior med dit projekt.

Unge Forskere er en forskningskonkurrencen for gymnasieelever. Du kan deltage alene eller I en gruppe på to eller tre personer. Konkurrencen giver dig mulighed for at arbejde innovativt og projektbaseret med naturvidenskab og teknologi og undervejs få dine ideer ud i den virkelige verden. Du kan vinde op til 25.000 kr. og kvalifikation til VM og EM i science.

Som deltager i Unge Forskere får du rig mulighed for at udvidde dit netværk. Til konkurrencens semifinale og finale, vil du møde andre science-interesserede unge, møde de stærkeste eksperter inden for dit felt i Unge Forskeres fagjury, og du vil få en oplevelse for livet!

Få et overblik over, hvad konkurrencen indebærer, hvordan du deltager, og hvilke dokumenter, hvordan du tilmelder dig i guiden til gymnasieelever

Få lynoverblik over konkurrencen

Tilmelding
Tilmeldingen sker via tilmeldingssiden, og du skal tilmelde projektet inden deadline, som er 3. februar 2021. Ved tilmelding skal du have projketrapport, projektbeskrivelse og blanketter klar.

Semifinaler og finale
Til semifinalerne møder du juryen, hvor du får din egen stand. Her skal du medbringe en videnskabelig poster og holde en præsentation for juryen, og semifinalerne afsluttes med udnævnelsen af 50 seniorfinalister.

Vinderne af konkurrencen findes hvert år i april ved et brag af en finale, hvor Science EXPO danner rammerne. Finalen består af 3-dage med sceneshows, udstillere fra store danske virksomheder og universiteter, ca. 7.500 besøgende gæster og en stor præmieoverrækkelsesceremoni med Unge Forskeres protektor, H.K.H. Prins Joachim.

Præmierne
Der er kontante præmier for over 300.000 kroner, og du kan kvalificere dig videre til fx EM, VM i USA, de sydamerikanske mesterskaber i Brasilien eller de asiatiske mesterskaber i Kina. Der er også særlige sponsorpræmier - fx en tur til Nobelprisoverrækkelsen i Stockholm.

Læs mere om deltagelsebedømmelseskriterier og præmierne, og se vinderprojekterne fra fx Unge Forskere Senior 2019.