Tøndersvampens muligheder

Kan man finde gode alternativer til kork? Daniel og Benjamin undersøger om tøndersvampen (Fomes fomentarius) kan erstatte kork. Svampen minder om kork og har egenskaber, der gør den ideel til tætning af flasker og varmebeskyttelse mod gryder.

Kulgødning

Marcel og Ayaan undersøger, hvordan restproduktet fra forbrænding af træ — træaske — kan bruges som en bæredygtig erstatning for NPK-gødning. De undersøger, om deres løsning både reducerer miljøbelastningen og samtidig opfylder planters næringsbehov.

Alternativ for plast med avokadokerner og skræl

Esther vil udnytte avocadoens skræl og kerne til at lave bionedbrydeligt plast ud af et restprodukt. Selve opskriften har hun forfinet over halvandet år, og nu har hun undersøgt, hvad der sker, når blandingen bliver nedbrudt, opløst og spist af havdyr.

Genanvendelig elpære

Sander og Markus har lavet en elpære, hvor du nemt kan udskifte lyskilden og skrue pæren tilbage i lampen. Producenten kan nøjes med at producere den elektroniske del, og det afhjælper spildet ved de 131 tons elpærer, der sorteres forkert hvert eneste år.

Fremstilling af ilt på Mars

Frode og Oskar vil producere ilt på Mars ved at spalte stoffet hæmatit, som er det, der giver marsjorden sin rustrøde farve. Raketter, og særligt deres brændstof, kræver store mængder ilt, så hvis en bemandet mission skal til Mars, vil det kræve en optankning før hjemturen.

Regntøj mod støvregn

Anna, Freya og Anna vil finde en bæredygtig måde at gøre stof vandafvisende, så man kan holde sig tør, når det ikke regner så kraftigt. De har testet forskellige tekstiler, som de har behandlet med forskellige voks/olieblandinger for at finde den bedste løsning.

Havbundens hemmeligheder

Mille og Ronja undersøger, hvordan man bedst bevarer træfund, som bjærges fra havbunden. Fundene er en vigtig del af vores kulturarv, og viden går tabt, hvis træet bliver sprødt og smulrer. De har lavet forsøg med bl.a. sukkeropløsning, eddike og vakuumpakning.

Plastikfri skosåler

Konrad og Alberte vil producere skosåler, der er lavet uden plastik. Slid af skosåler bidrager nemlig til mikroplastforurening. Mikroplast er svært at rydde op, og derfor er det deres mål at lave en bøjelig, brugbar skosål af bæredygtige materialer, der ikke påvirker miljøet.

SigmaShelf

Luca, Karl og Julie har lavet en hylde til supermarkedet, som ved at veje varerne kan fortælle, om der skal fyldes op, bestilles nye varer eller sker svind. Ideen opstod under en praktik i den lokale Superbrugsen, hvor de var med til at lave status.

  • Junior

Fra skoleopgave til forskningsprojekt – didaktikken bag Unge Forskere

Unge Forskere giver dig som lærer en didaktisk ramme, hvor dine elever kan arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne. Det er en metode, der giver noget til alle elever – ikke kun dem, der går hele vejen til finalen.

Luften er tyk af spænding og naturfaglig begejstring. Rundt regnet 200 børn og unge er nemlig samlet til finalen i Unge Forskere d. 27.-29. april, og i disse dage er de ikke ‘bare’ elever. De er eksperter i deres egne forsknings- og innovationsprojekter.

De er en del af Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på gymnasiet. Astra står bag konkurrencen, hvor deltagerne arbejder med et selvvalgt projekt. Alle projekterne bliver bedømt af en professionel jury, der giver konstruktiv feedback til alle elever – uanset hvor langt de når i konkurrencen.

Bag hver finalist står en lærer, der har været sparringspartner og vejleder undervejs i projektet. De fleste projekter er startet i klasseværelset med en mere eller mindre løs ide, som eleverne har arbejdet videre med i en projektorienteret ramme. Med læreren på sidelinjen har de udviklet og finpudset ideerne til de polerede projekter med prototyper og flotte posters, som de viser frem til finalen.

Jeg har mine elever med i Unge Forskere, fordi det er en super god ramme for at lave projektorganiseret undervisning.

Hvad er Unge Forskere-metoden?

Unge Forskere skaber en didaktisk ramme for at arbejde projektorienteret med et emne, som eleverne brænder for. Det er en metode, der kan give noget til alle elever, uanset om de tilmelder deres projekt til konkurrencen, og om de i så fald går videre fra den indledende kvalifikation.

Metoden kan i korte træk beskrives sådan her: 

Sådan går eleverne fra at arbejde med et skoleprojekt til at blive selvstændige unge forskere. Din rolle som lærer er at være langt mere vejleder end underviser, så eleverne selv tager ejerskab. Undervejs møder de faglige eksperter, der giver råd og vejledning i forhold til det naturfaglige indhold.

Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole oplever, at denne måde at arbejde på giver et helt andet fællesskab med hans elever:

“Unge Forskere er med til at give mig et andet forhold til eleverne, fordi jeg er mere vejleder og coach. Det er ikke en opgave, de laver til mig, men noget de laver med mig på sidelinjen.”

Du skal naturligvis være der med sparring og gode råd, men det er ikke dig, der er eksperten – det bliver dine elever. Hvis du tænker, at dine elever slet ikke kan leve op til det niveau, du oplever til finalen, så husk, at der kan være meget langt fra det projekt, finalisterne første gang sendte ind, til det de står med til finalen.  

Godt på vej mod
Unge Forskere 2026

Skal dine elever være med i Unge Forskere næste år? Se her hvordan, du kommer godt fra start. 

  1. Find de motiverede – en klasse eller et par elever
  2. Start i det små – hold ideer, tidsforbrug og budget på et niveau, som du kan overskue
  3. Læg det i din årsplan – afstem og planlæg med din leder. Find fremtidige datoer.
  4. Sæt tid af til vejledning – fx 1-2 timer om ugen i fem uger
  5. Giv eleverne plads – lad dem få et rum, hvor de kan arbejde, mens du har forberedelsestid

Vi er med i Unge Forskere, fordi det er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få lov til at vælge et projekt ud fra deres egen interesse og fordybe sig i det. Det er også en oplagt mulighed for mig som lærer til at introducere dem for den naturvidenskabelige metode.

Lysten og nysgerrigheden driver værket

Dine elever skal ikke være særligt kloge eller talentfulde for at deltage i Unge Forskere. Det er vigtigere, at de er nysgerrige og har lyst til at undersøge og dykke ned i deres emne. 

Faktisk kan elever, som har svært ved at tro på sig selv fagligt, få rigtig meget ud af det. Det fortæller Pia Møller Rasmussen fra Egå Gymnasium, som har haft elever med i Unge Forskere i mange år: 

“Til finalen taler eleverne med juryer og gæster til åbent hus og oplever, at de ved en hel masse. De elever, som måske ikke tror på sig selv og ikke tør sige noget i klassen, får en oplevelse af, at de kan noget, fordi de brænder for det og interesserer sig for det.” 

Hendes bedste råd til dig, der overvejer at lave Unge Forskere med dine elever, er at kaste dig ud i det. Og husk, at du, fuldstændig som dine elever, er nødt til at prøve dig frem og måske også begår nogle fejl undervejs.

Den naturvidenskabelige og ingeniørens arbejdsmetode

Når du arbejder med Unge Forskere, arbejder dine elever enten med den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode. Begge metoder styrker dine elevers selvstændighed og lægger op til at arbejde undersøgelsesbaseret.

Elevens nysgerrighed sætter gang i en undren, som hun selv finder ud af, hvordan hun vil undersøge. 

  • Undring: Eleven starter med at undre sig ved noget i verden omkring sig
  • Hypotese: Eleven laver en hypotese om hvordan hun tror, det hænger sammen
  • Undersøgelse: Fx eksperimenter, observationer og beregninger, der kan sige, om hypotesen holder vand.
  • Konklusion: Opsamling på undersøgelsen – kan hypotesen be- eller afkræftes? 

Eleven arbejder innovativt for at løse et konkret problem. Hun arbejder sig gennem en designproces og udvikler en prototype på et produkt. 

 

  • Problemstilling: Eleven finder et problem, som hun gerne vil løse
  • Designprocessen: Eleven gennemgår faserne i designprocessen – denne del kan køres igennem ad flere omgange
    • Undersøge: Research, undersøgelser, observationer, interviews mv.  
    • Få ideer: Udvikling og udvælgelse af den ide, eleven vil gå videre med
    • Konkretisere: Skitsere og planlægge hvordan ideen bliver til virkelighed
    • Konstruere: Eleven laver en prototype 
    • Forbedre: Eleven tester og videreudvikler prototypen 
  • Præsentation: Eleven fortæller om produktet og argumenterer for valg af materiale, design mv.
Skip to content