Charlotte Skjold Qvist Christensen

Jeg er uddannet civilingeniør i kemi og bioteknologi med specialisering i miljøteknologi. Jeg er ansat som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor jeg til dagligt forsker i udviklingen af PFAS selektive adsorbenter produceret fra regenerativ biomasse.
Martin Vilhelmsen
Jeg er en erfaren rådgiver, der har arbejdet for de største rådgivervirksomheder i Danmark, bl.a. Rambøll Sweco og COWI. Jeg har arbejdet med klimatilpasning i mange år og på store infrastrukturprojekter, herunder en del projekter med innovativt aftryk. Jeg har arbejdet en del internationalt og har i mange år været en del af ledelsen i de virksomheder, jeg har arbejdet i.
Kenneth Hebel
Uddannet elektronik og data civilingeniør. Jeg har arbejdet som software ingeniør, og som UI designer.
Udviklings produkter og arbejdssteder: IBM: Facility management / leder af europæisk helpdesk, Thrane og Thrane: Satellit kommunikation til private jets, Nokia: software og UI design af mobiltelefoner, H.C. Ørsted gymnasiet: Undervisning i Robotteknik og 3D modellering og teknologi samt sw-udvikling.
Bettina Dahl Søndergaard

Jeg har hovedfag i matematik (cand.scient.), som på dette tidspunkt også indeholdt noget fysik. Min ph.d. omhandlede matematikkens didaktik, herunder psykologisk læringsteori, med særligt fokus på talentfulde elever. Derudover er jeg vant til at vejlede studerende i projekter og specialer. Jeg har undervist i gymnasiet som årsvikar, men er ellers involveret i gymnasielæreruddannelse, matematik.Jeg har deltaget som dommer i mange konkurrencer, der ligner Unge Forskere; f.eks. LEGO League og Projekt Edison, både i Danmark og i udlandet.
Niels Thomas Eriksen
Jeg er biolog fra SDU, hvor jeg også gennemførte mit ph.d.-studie om overvågning af mikrobielle processer. Siden 1999 har jeg undervist og forsket i mikorbielle processer på AAU. Her er jeg også studieleder for uddannelserne i kemi, kemiteknologi, miljøvidenskab, bioteknologi og biologi i både Aalborg og Esbjerg. Jeg arbejder bl.a. for, at studerende kan deltage i forskning og udvikling.
Michael Ørsted
Michael Ørsted er biolog og adjunkt på Aalborg Universitet. Hans forskning undersøger, hvordan dyr og planter reagerer på klimaforandringer med et særligt fokus på sammenspillet mellem insekter, landbrug og menneskelig sundhed.
Afshan Akram
Jeg har kompetencer inden for ledelse, projekter, elektronik, læring, kultur og globalisering.
Anja Andersen

Astrofysiker med speciale i kosmisk støv.
John Bendix
Oprindeligt er jeg uddannet ingeniør, men meget af mit arbejde har bestået af ledelse inden for forskellige tekniske og medicinske miljøer. Min baggrund som ingeniør kombineret med filosofistudiets modul om specielt videnskabsteori har dannet et godt bagtæppe for mit engagement i den nyeste forskning.
Kerim Brackovic
Masterstuderende inden for Power Electronics & Drives med udsigt til afslutning af uddannelse til sommer 2024. Bachelor inden for energi i 2022.