Gå til hovedindhold

Bliv Årets Forskerskole 2020

Unge Forskere til Science i Forum - Unge Forskere 2018 -  ©Astra - Foto: Jakob Vind

Gør jeres gymnasium en ekstra indsats for STEM-fagene? Eller har I et ønske om at gøre det? Bliv Årets Forskerskole og vind 100.000 kr! 

Hempel-DTU anerkender hvert år to almene eller tekniske gymnasier - et vest og et øst for Storebælt - som har gjort eller gerne vil gøre en særlig indsats for at styrke undervisningen i STEM-fagene. Prisen har til formål at understøtte en udvikling, der er i gang eller kickstarte en ny indsats.

Præmien består af en check på 50.000 kr. til et apparatur, et varigt kunstværk eller noget lignende til gymnasiet samt 50.000 kr. til afholdelse af et event på gymnasiet. Vinderen udvælges af en jury fra Hempel-DTU og bliver annonceret d. 21. april i forbindelse med Unge Forskere-finalen 2020, der afholdes i Lokomotivværkstedet i København fra d. 19. - 21. april. 

For at være med i konkurrencen skal rektor indstille skolen til prisen, og dette gøres ved at sende en email til info@ungeforskere.dk med en beskrivelse af gymnasiets aktiviteter eller vision for:

  • Hvordan I skaber øget fokus på STEM-fagene og STEM i undervisningen
  • Hvordan I arbejder med at understøtte talenter med fokus på STEM
  • Hvordan I udvikler konkrete STEM-understøttende aktiviteter/events og lignende

I kan altså både beskrive hvilke aktiviteter, der allerede er i gang, men også hvilke aktiviteter, I ønsker at søsætte fremover. Desuden skal I have projekter med i Unge Forskere, og det forventes, at Unge Forskere eller lignende talentprogrammer er en del af jeres vision for at styrke undervisningen i STEM-fagene.

Nominer senest d. 25. marts 2020 kl. 12.00