Gå til hovedindhold

Science Expo er skudt igang

Hvem bliver årets Unge Forsker 2019?

De skarpeste unge forskerhjerner på dansk jord viser i disse dage deres bedste kunnen, når de præsenterer deres scienceprojekter for en professionel jury ved finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence. Over 150 børn og unge fra hele Danmark har kvalificeret sig til landsfinalen med deres nyskabende forskningsprojekter.

De unge talenter skal kæmpe om titlen som Årets Unge Forsker 2019. Finalen foregår tirsdag d. 30. april. Den yngste deltager er 10 år, de ældste er 20, og spændvidden af idéer og opfindelser er grænseløs:

  • 10-årige Mathias Bergmann vil undersøge, om sødemidlet aspartam er skadeligt for levende væsner med forsøg på myrer og melorm.
  • De 15-årige tvillinger Frederikke og Nanna Kalmar har opfundet et køleskab, der ikke bruger strøm, men jordafkøling.
  • 18-årige Charlotte Høy Andersen har sat sig for at hjælpe tidligere kræftpatienter, der slås med bivirkninger efter strålebehandling.

Dette er blot tre af i alt 100 finaleprojekter, der vises frem ved Science Expo i Bella Center fra søndag d. 28. april til tirsdag d. 30. april. Science Expo kulminerer tirsdag, hvor en stor professionel fagjury har afsluttet deres votering, og Årets Unge Forsker 2019 kan kåres i juniorrækken og i seniorrækken.

Unge Forskerearrangeres af Astra - det nationale naturfagscenter. Programleder for Unge Forskere, Katrine Bruhn Holck, siger: 'Vi kan se, at mange deltagere i konkurrencen senere vælger naturfagsvejen. Astra arbejder netop for at støtte og fastholde motivationen hos de dygtigste elever. En af metoderne er, at give de unge mulighed for at fordybe sig i virkelighedsnære problemstillinger og for - måske - at vinde den helt store præmie.'

'Vi kan se, at mange deltagere i konkurrencen senere vælger naturfagsvejen. Astra arbejder netop for at støtte og fastholde motivationen hos de dygtigste elever. En af metoderne er, at give de unge mulighed for at fordybe sig i virkelighedsnære problemstillinger og måske vinde den helt store præmie.'

Katrine Bruhn Holck, programleder for Unge Forskere

Fra skoler i hele Danmark

Finalisterne kommer fra grundskoler og almene og tekniske gymnasier i hele Danmark. De har arbejdet med og forberedt deres nyskabende, naturvidenskabelige projekter gennem måneder. Forinden har alle finalister kvalificeret sig ved fem regionale semifinaler. Projekterne repræsenterer tre forskellige spor: Life science, physical science og technology.

Ved Science Expo står finaleprojekterne omgivet af en stor Science og Technology-udstilling med over 30 udstillende virksomheder, museer og organisationer, der inviterer til at afprøve det nyeste på det naturvidenskabelige område. Desuden opstiller gæsteprojekter fra bl.a. Kina.