Gå til hovedindhold

Semifinalerne er skudt i gang

Unge Forskeres første semifinale i år er skudt i gang i Universe i Nordborg.

De glade og spændte deltagere til årets første semifinale er godt i gang med at præsentere deres projekter til Unge Forskeres fagjury. I løbet ugen skal juryen finde frem til de 100 bedste projekter, der går hele vejen til finalen. Finalen i Unge Forskere 2019 afholdes ved Science EXPO i Bella Center Copenhagen 28. - 30. april.

Semifinalerne er deltagerenes første møde ansigt til ansigt med juryen. Juryen, der bedømmer projekterne til semifinalerne er sammensat af en lang række fagpersoner, der beskæftiger sig professionelt med naturvidenskab, teknologi eller formidling. Juryen tæller udviklere og projektledere fra det private erhvervsliv, undervisere og formidlere fra hele landet, samt forskere fra både offentlige og private institutioner. 

Når finalisterne fra første semifinale er fundet, tager Unge Forskere-bussen videre til Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, Aalborghus Gymnasium, Science Talenter i Sorø, før vi slutter af i Planetarum i København på mandag, hvor de sidste finalister vil blive fundet. 

Vi holder åbent hus
Til semifinalerne i Naturvidenskabernes Hus Aalborghus Gymnasium, Science Talenter og Planetarium vil der være åbent hus fra 13.00 - 14.00. Kom forbi og mød de mange dygtige deltagere, der står klar til at fortælle om deres projekter og vilde ideer. 
 

Du kan læse mere om semifinalerne her.