Gå til hovedindhold

Hempel/DTU styrker STEM-fagene på gymnasier i Thisted og Birkerød

Birkerød Gymnasium HF, IB & Kostskole og Thisted Gymnasium blev til årets finale på Unge Forskere hædret med Hempel/DTU's Forskerskolepris og medfølgende 100.000 kr. for deres arbejde med at styrke STEM-fagene. 

I motiveringen for tildelingen anerkender Hempel/DTU Birkerød Gymnasium for deres brede talentindsats:  
“Birkerød Gymnasium HF, IB & Kostskole har et stærkt fokus på STEM-fagene igennem en lang række aktiviteter, bl.a. integrering af robotter i undervisningen, særlig fokus på matematik og deltager i mange konkurrencer. Derudover har de fokus på at inddrage kommunens folkeskoler i form af Masterclasses.”

“Det er en anerkendelse af det meget store arbejde, vi som gymnasie laver, men især en kæmpe anerkendelse af de lærere, der hver dag understøtter arbejdet med naturvidenskab. Vi arbejder på mange fronter på skolen og det giver klangbund, at det bliver bemærket. Det kan fastholde interessen og give yderligere incitament til at gøre en indsats fremadrettet.”


Anders Kloppenborg, rektor på Birkerød Gymnasium

Anders Kloppenborg, rektor på Birkerød Gymnasium, hilser prisen til Birkerød Gymnasium velkommen. “Det er en kæmpe håndsrækning til vores mange aktiviteter” udtaler han. Især er han glad for anerkendelsen af den store indsats, underviserne har ydet. 

“Det er en anerkendelse af det meget store arbejde, vi som gymnasie laver, men især en kæmpe anerkendelse af de lærere, der hver dag understøtter arbejdet med naturvidenskab. Vi arbejder på mange fronter på skolen og det giver klangbund, at det bliver bemærket. Det kan fastholde interessen og give yderligere incitament til at gøre en indsats fremadrettet.”

"Thisted Gymnasium -stx og hf samarbejder med lokale folkeskoler, fx gennem Unge Forskere Junior, Naturvidenskabsfestival og Naturfagsmaraton, hvor gymnasiets egne elever i høj grad inddrages og fungerer som vejledere og undervisere. Desuden har gymnasiet en lang række aktiviteter og talentpleje for skolens elever".


Hempel/DTU's motivering for pristildeling

Thisted Gymnasium bliver især anerkendt for deres arbejde med at skabe sammenhæng mellem undervisning og tværfaglige naturvidenskabelige aktiviteter. Rektor Søren Christensen udtaler således til Nordjyske Stiftstidende:
“Det fagoverskridende samarbejde har givet rigtig meget. For mange naturvidenskabelige problemstillinger løses netop ikke mono-fagligt”

Og i motiveringen skriver Hempel/DTU: "Thisted Gymnasium -stx og hf samarbejder med lokale folkeskoler, fx gennem Unge Forskere Junior, Naturvidenskabsfestival og Naturfagsmaraton, hvor gymnasiets egne elever i høj grad inddrages og fungerer som vejledere og undervisere. Desuden har gymnasiet en lang række aktiviteter og talentpleje for skolens elever".

Fx har Thisted Gymnasium indrettet et laboratorium i den tidligere skovbørnehave i Vandet, Skovly, der skal inspirere til brug anvendelse af naturvidenskabelige arbejdsmetoder med inddragelse af naturen i lokalområdet.
 

Om prisen

Hempel/DTU Forskerskoleprisen gives hvert år til to gymnasier (øst/vest for Storebælt), der har fokus på talentudvikling, undervisning og nye aktiviteter i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics). 

Målet med prisen er at understøtte en udvikling, der er i gang eller som kan kickstartes af denne pris. Pengene kan anvendes dels til en investering til gavn for gymnasiet, dels til afholdelse af en begivenhed til yderligere fremme af STEM. Rektorer indstiller eget gymnasium.