
- Om konkurrencen
Om konkurrencen
Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence
Unge Forskere er en naturvidenskabelige konkurrence for de særligt motiverede elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Konkurrencen er opdelt i tre spor
- Unge Forskere Junior (grundskole)
- Unge Forskere Senior (ungdomsuddannelser)
- Min Vildeste Ide (illustrationskonkurrence for grundskolen)
I Unge Forskere Junior og Senior skal deltagerne indsende et projekt på baggrund af et selvvalgt emne i kategorierne Life Science, Physical Science eller Technology, som samlet dækker alle science-fagene.
Konkurrencens spor
Går dine elever i grundskolen? Så kan de deltage i Min Vildeste Ide.
Min Vildeste Ide er konkurrencen, hvor eleverne skal finde innovative løsninger på en problemstilling, de selv vælger. Til slut skal de illustrere deres opfindelse eller ide. Ideen skal tage afsæt i naturvidenskaben.
Er du lærer, og går dine elever i 0.-10. klasse? Så kan de deltage med et naturvidenskabeligt projekt i Unge Forskere Junior.
Eleverne kan enten bruge et projekt, som de har lavet som en del af undervisningen eller et projekt, de har lavet på egen hånd.
For at deltage skal eleven aflevere en projektbeskrivelse, en rapport og et video-pitch. Eleven skal enten bruge den naturvidenskabelige metode eller ingeniørens arbejdsmetode, for at projektet er et Unge Forskere-projekt.
Er du elev på en ungdomsuddannelse, og er du vild med science? Så kan du deltage i Unge Forskere Senior.
Du kan enten bruge et projekt, som du har lavet som en del af undervisningen, eller lave dit helt eget på egen hånd. Det er op til dig, i hvilket omfang du vil involvere din lærer i projektet.
For at deltage, skal du aflevere en projektbeskrivelse, en rapport og et video-pitch. Dit projekt skal være bygget op om enten bruge den naturvidenskabelige metode eller ingeniørens arbejdsmetode.
Bedømmelse og feedback
Alle projekter får feedback af en professionel jury - uanset hvor langt, de når i konkurrencen.
Gennem faglig feedback op mod konkurrencens semifinaler og finale anerkender og udfordrer juryen deltagernes arbejde, og til finalen præmieres de bedste 25 procent af finaleprojekterne med præmier.
Juryen består af ca. 200 frivillige forskere, studerende, erhvervsfolk, undervisere og formidlere, som brænder for at give finalisterne noget med på vejen.
Har du spørgsmål
Skriv til info@ungeforskere.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.