Facebook-square
Instagram
Envelope
Address-book
Main Menu
Main Menu
Main Menu

Præmier

Unge Forskere uddeler hvert år over 300.000 kr. i kontante præmier 

Unge Forskere Senior og Unge Forskere Junior er begge inddelt i tre kategorier. Der kan uddeles 1., 2., 3. og 4. præmier inden for hver kategori i såvel i junior- som seniorkonkurrencen. 
 
 Life SciencePhysical ScienceTechnology
1. præmie15.000 kr.15.000 kr.15.000 kr.
2. præmie10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
3. præmie8.000 kr.8.000 kr.8.000 kr.
4. præmie5.000 kr.5.000 kr.5.000 kr.
 
 
Blandt førstepræmierne udvælges én samlet vinder for hhv. junior- og seniorkonkurrencen, som begge får titlen som Årets Unge Forskere. Ud over førstepræmien modtager den samlede vinder en præmie på 10.000 kr..
 
NB: Antal præmier i den enkelte kategori reguleres i forhold til antallet af finalister i kategorien, så alle dyster på lige vilkår.
astra girl

Boblere

l Unge Forskere Junior uddeles 10 x 1.000 kr. til de spirende talenter, hvis projekter er så tæt på at være blandt de bedste, at de også fortjener anerkendelse.

Min Vildeste Ide

Den samlede vinder af Min Vildeste Ide modtager 10.000 kr. til klassekassen og bliver inviteret til finalen.
 
Derudover uddeles der tre 1. præmier på hver 3.000 kr. til det bedste projekt fra henholdsvis 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse og 7. - 10. klasse. Der uddeles også seks 2. præmier på hver 1.000 kr., som fordeles på samme måde. 

Særpriser

Hvert år bliver der uddelt en række særpriser ved Unge Forskere-finalen. Priserne uddeles både af Unge Forskeres sponsorer og andre bidragsydere og udvælges af en separat jury.

Se særpriser

Internationale konkurrencer

Hvert år udvælges en række vindere til at deltage i internationale konkurrencer. Her får de mulighed for at fremlægge deres projekter for en international jury, dyste mod andre unge fra hele verden og skabe et internationalt netværk. 

Læs mere

Skole- og lærerpræmier

Der uddeles hvert år en række priser til lærere og undervisere, der har gjort sig særligt bemærkede i deres arbejde med Unge Forskere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Har du spørgsmål

Skriv til info@ungeforskere.dk

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.  

Main Menu

Fra skoleopgave til forskningsprojekt – didaktikken bag Unge Forskere

Unge Forskere giver dig som lærer en didaktisk ramme, hvor dine elever kan arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne. Det er en metode, der giver noget til alle elever – ikke kun dem, der går hele vejen til finalen.

Luften er tyk af spænding og naturfaglig begejstring. Rundt regnet 200 børn og unge er nemlig samlet til finalen i Unge Forskere d. 27.-29. april, og i disse dage er de ikke ‘bare’ elever. De er eksperter i deres egne forsknings- og innovationsprojekter.

De er en del af Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på gymnasiet. Astra står bag konkurrencen, hvor deltagerne arbejder med et selvvalgt projekt. Alle projekterne bliver bedømt af en professionel jury, der giver konstruktiv feedback til alle elever – uanset hvor langt de når i konkurrencen.

Bag hver finalist står en lærer, der har været sparringspartner og vejleder undervejs i projektet. De fleste projekter er startet i klasseværelset med en mere eller mindre løs ide, som eleverne har arbejdet videre med i en projektorienteret ramme. Med læreren på sidelinjen har de udviklet og finpudset ideerne til de polerede projekter med prototyper og flotte posters, som de viser frem til finalen.

Jeg har mine elever med i Unge Forskere, fordi det er en super god ramme for at lave projektorganiseret undervisning.

Pia Møller Rasmussen, Egå Gymnasium

Hvad er Unge Forskere-metoden?

Unge Forskere skaber en didaktisk ramme for at arbejde projektorienteret med et emne, som eleverne brænder for. Det er en metode, der kan give noget til alle elever, uanset om de tilmelder deres projekt til konkurrencen, og om de i så fald går videre fra den indledende kvalifikation.

Metoden kan i korte træk beskrives sådan her: 

  • Idefase: Lav ideudvikling med klassen til et selvvalgt skoleprojekt
  • Udviklingsfase: Eleverne undersøger og indsamler viden
  • Projektfase: Eleverne laver en rapport, en projektbeskrivelse og en videopitch om deres projekt
  • Konkurrencefase (valgfrit): Eleverne tilmelder sig konkurrencen med deres projekt. Hvis de går videre, forbereder de mundtlig præsentation og poster, og de kan løbende videreudvikle og forbedre projektet. 

Sådan går eleverne fra at arbejde med et skoleprojekt til at blive selvstændige unge forskere. Din rolle som lærer er at være langt mere vejleder end underviser, så eleverne selv tager ejerskab. Undervejs møder de faglige eksperter, der giver råd og vejledning i forhold til det naturfaglige indhold.

Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole oplever, at denne måde at arbejde på giver et helt andet fællesskab med hans elever:

“Unge Forskere er med til at give mig et andet forhold til eleverne, fordi jeg er mere vejleder og coach. Det er ikke en opgave, de laver til mig, men noget de laver med mig på sidelinjen.”

Du skal naturligvis være der med sparring og gode råd, men det er ikke dig, der er eksperten – det bliver dine elever. Hvis du tænker, at dine elever slet ikke kan leve op til det niveau, du oplever til finalen, så husk, at der kan være meget langt fra det projekt, finalisterne første gang sendte ind, til det de står med til finalen.  

Godt på vej mod
Unge Forskere 2026

Skal dine elever være med i Unge Forskere næste år? Se her hvordan, du kommer godt fra start. 

  1. Find de motiverede – en klasse eller et par elever
  2. Start i det små – hold ideer, tidsforbrug og budget på et niveau, som du kan overskue
  3. Læg det i din årsplan – afstem og planlæg med din leder. Find fremtidige datoer.
  4. Sæt tid af til vejledning – fx 1-2 timer om ugen i fem uger
  5. Giv eleverne plads – lad dem få et rum, hvor de kan arbejde, mens du har forberedelsestid

Vi er med i Unge Forskere, fordi det er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få lov til at vælge et projekt ud fra deres egen interesse og fordybe sig i det. Det er også en oplagt mulighed for mig som lærer til at introducere dem for den naturvidenskabelige metode.

Christian Tholberg, lærer på Erritsø Fællesskole

Lysten og nysgerrigheden driver værket

Dine elever skal ikke være særligt kloge eller talentfulde for at deltage i Unge Forskere. Det er vigtigere, at de er nysgerrige og har lyst til at undersøge og dykke ned i deres emne. 

Faktisk kan elever, som har svært ved at tro på sig selv fagligt, få rigtig meget ud af det. Det fortæller Pia Møller Rasmussen fra Egå Gymnasium, som har haft elever med i Unge Forskere i mange år: 

“Til finalen taler eleverne med juryer og gæster til åbent hus og oplever, at de ved en hel masse. De elever, som måske ikke tror på sig selv og ikke tør sige noget i klassen, får en oplevelse af, at de kan noget, fordi de brænder for det og interesserer sig for det.” 

Hendes bedste råd til dig, der overvejer at lave Unge Forskere med dine elever, er at kaste dig ud i det. Og husk, at du, fuldstændig som dine elever, er nødt til at prøve dig frem og måske også begår nogle fejl undervejs.

Den naturvidenskabelige og ingeniørens arbejdsmetode

Når du arbejder med Unge Forskere, arbejder dine elever enten med den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode. Begge metoder styrker dine elevers selvstændighed og lægger op til at arbejde undersøgelsesbaseret.

Elevens nysgerrighed sætter gang i en undren, som hun selv finder ud af, hvordan hun vil undersøge. 

  • Undring: Eleven starter med at undre sig ved noget i verden omkring sig
  • Hypotese: Eleven laver en hypotese om hvordan hun tror, det hænger sammen
  • Undersøgelse: Fx eksperimenter, observationer og beregninger, der kan sige, om hypotesen holder vand.
  • Konklusion: Opsamling på undersøgelsen – kan hypotesen be- eller afkræftes? 

Eleven arbejder innovativt for at løse et konkret problem. Hun arbejder sig gennem en designproces og udvikler en prototype på et produkt. 

 

  • Problemstilling: Eleven finder et problem, som hun gerne vil løse
  • Designprocessen: Eleven gennemgår faserne i designprocessen – denne del kan køres igennem ad flere omgange
    • Undersøge: Research, undersøgelser, observationer, interviews mv.  
    • Få ideer: Udvikling og udvælgelse af den ide, eleven vil gå videre med
    • Konkretisere: Skitsere og planlægge hvordan ideen bliver til virkelighed
    • Konstruere: Eleven laver en prototype 
    • Forbedre: Eleven tester og videreudvikler prototypen 
  • Præsentation: Eleven fortæller om produktet og argumenterer for valg af materiale, design mv.
Skip to content