En gæst til Science EXPO kigger i et forstørrelsesglas

Privatlivspolitik

Cookiepræferencer

Du kan altid ændre dine præferencer i forhold til cookies på ungeforskere.dk. Tryk på knappen og lav dine ønskede ændringer.

Her kan du læse om, hvordan vi indsamler og bruger de personoplysninger du efterlader dig, når du besøger Astras hjemmesider. Vi ønsker, at du skal føle dig tryg ved, at vi bruger oplysningerne korrekt og behandler personoplysninger fortroligt og sikkert.

Senest opdateret: 5. oktober 2021

Hvem står bag hjemmesiden? - kort om Astra

Denne hjemmeside drives af:Astra Akademigrunden 18 4180 Sorø CVR-nr.: 32509444 Telefon: +45 2427 0024.Hvis du vil kontakte os vedrørende vores brug af personoplysninger, så skriv til dpo@astra.dkAstra er en selvstændig offentlig institution - og Danmarks nationale naturfagscenter. Astra benytter blandt andet en række digitale tjenester til at løse den ved lov pålagte opgave. Læs mere om Astra på https://astra.dk/om-astra.

Formål med, og grundlag for, behandling af dine personoplysninger

Astra indsamler oplysninger om brugere og deres besøg på vore websites på to måder:
  • Ved at brugere selv afgiver oplysninger
  • Ved brug af såkaldte cookies
Indsamlingen af personoplysninger tilpasses altid rammerne af den gældende lovgivning.Astra indsamler personoplysninger om dig, som du selv afgiver. Det kan fx være i følgende situationer:
  • du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev
  • du deltager i et af vores arrangementer (fx. Big Bang-konferencen, Naturvidenskabsfestival, Unge Forskere, camp eller kursus hos Science Talenter m.v.)
  • du har oprettet eller bedt om et login til en af Astras hjemmesider
  • du afgiver oplysningerne i forbindelse med brug af en af Astras øvrige digitale tjenester
  • du indsender indhold (fotos, historier, figurer m.m.) via en af Astras hjemmesider eller øvrige digitale tjenester.
  • du deltager i en konkurrence, som Astra har arrangeret
  • du deltager i en undersøgelse
  • du kontakter Astra med spørgsmål eller kommentarer
Astras behandling af dine personoplysninger sker på grundlag af “Lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed”.Astras behandling af dine personoplysninger er således nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse/henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Astra har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e) i databeskyttelsesforordningen. I enkelte tilfælde sker Astras behandling af dine personoplysninger på grundlag af dit forudgående samtykke til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra a) i databeskyttelsesforordningen.Personoplysninger bruges til at gennemføre den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at forbedre brugeroplevelsen på Astras digitale tjenester og øvrige tilbud, f.eks. gennem analyser og målrettede undersøgelser.

Vi overlader dine personoplysninger til vores databehandlere.

Astra benytter sig også af leverandører, der behandler dine data i lande uden for EU og EØS. De pågældende leverandører har enten tilsluttet sig EU-US Privacy Shield eller også har Astra og leverandøren indgået særskilt aftale herom iflg. databeskyttelsesforordningens krav.Når du besøger en af vore hjemmesider indsamler Astra via cookies information om alle besøg på hjemmesiden. Vi bruger informationen til at forbedre din oplevelse, analysere brugen af de enkelte elementer på hjemmesiden, og til at vurdere relevansen og kvaliteten af vores indhold.Til at hjælpe os med dette bruger vi forskellige analyseværktøjer, såsom Google Analytics, til at indsamle statistiske oplysninger.

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe det er relevant i forhold til det formål, de blev indsamlet til. Herefter bliver de slettet.

Retten til at trække samtykke tilbage

Såfremt du har afgivet et samtykke til Astras behandling af dine personoplysninger, fx i forbindelse med din tilmelding til Astras nyhedsbrev, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage.Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.Ønsker du at tilbagekalde samtykke, eller har andre spørgsmål omkring vores brug af dine personoplysninger, så skriv til dpo@astra.dk

Dine rettigheder

Såfremt Astras behandling af dine personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningen, har du en række rettigheder, som kort er beskrevet nedenfor. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os. Kontakt os via astra@astra.dk.
  • Ret til at se oplysninger. Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
  • Ret til at få rettet forkerte oplysninger. Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning. I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, før vores almindelige retningslinjer for sletning benyttes.
  • Ret til begrænsning af behandling. Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
  • Ret til at få overført personoplysninger. Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et almindeligt anvendt format, så de kan overføres til en anden dataansvarlig så let som muligt.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Her kan du også indgive en klage, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
astra girl

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.

Fra skoleopgave til forskningsprojekt – didaktikken bag Unge Forskere

Unge Forskere giver dig som lærer en didaktisk ramme, hvor dine elever kan arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne. Det er en metode, der giver noget til alle elever – ikke kun dem, der går hele vejen til finalen.

Luften er tyk af spænding og naturfaglig begejstring. Rundt regnet 200 børn og unge er nemlig samlet til finalen i Unge Forskere d. 27.-29. april, og i disse dage er de ikke ‘bare’ elever. De er eksperter i deres egne forsknings- og innovationsprojekter.

De er en del af Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på gymnasiet. Astra står bag konkurrencen, hvor deltagerne arbejder med et selvvalgt projekt. Alle projekterne bliver bedømt af en professionel jury, der giver konstruktiv feedback til alle elever – uanset hvor langt de når i konkurrencen.

Bag hver finalist står en lærer, der har været sparringspartner og vejleder undervejs i projektet. De fleste projekter er startet i klasseværelset med en mere eller mindre løs ide, som eleverne har arbejdet videre med i en projektorienteret ramme. Med læreren på sidelinjen har de udviklet og finpudset ideerne til de polerede projekter med prototyper og flotte posters, som de viser frem til finalen.

Jeg har mine elever med i Unge Forskere, fordi det er en super god ramme for at lave projektorganiseret undervisning.

Hvad er Unge Forskere-metoden?

Unge Forskere skaber en didaktisk ramme for at arbejde projektorienteret med et emne, som eleverne brænder for. Det er en metode, der kan give noget til alle elever, uanset om de tilmelder deres projekt til konkurrencen, og om de i så fald går videre fra den indledende kvalifikation.

Metoden kan i korte træk beskrives sådan her: 

Sådan går eleverne fra at arbejde med et skoleprojekt til at blive selvstændige unge forskere. Din rolle som lærer er at være langt mere vejleder end underviser, så eleverne selv tager ejerskab. Undervejs møder de faglige eksperter, der giver råd og vejledning i forhold til det naturfaglige indhold.

Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole oplever, at denne måde at arbejde på giver et helt andet fællesskab med hans elever:

“Unge Forskere er med til at give mig et andet forhold til eleverne, fordi jeg er mere vejleder og coach. Det er ikke en opgave, de laver til mig, men noget de laver med mig på sidelinjen.”

Du skal naturligvis være der med sparring og gode råd, men det er ikke dig, der er eksperten – det bliver dine elever. Hvis du tænker, at dine elever slet ikke kan leve op til det niveau, du oplever til finalen, så husk, at der kan være meget langt fra det projekt, finalisterne første gang sendte ind, til det de står med til finalen.  

Godt på vej mod
Unge Forskere 2026

Skal dine elever være med i Unge Forskere næste år? Se her hvordan, du kommer godt fra start. 

  1. Find de motiverede – en klasse eller et par elever
  2. Start i det små – hold ideer, tidsforbrug og budget på et niveau, som du kan overskue
  3. Læg det i din årsplan – afstem og planlæg med din leder. Find fremtidige datoer.
  4. Sæt tid af til vejledning – fx 1-2 timer om ugen i fem uger
  5. Giv eleverne plads – lad dem få et rum, hvor de kan arbejde, mens du har forberedelsestid

Vi er med i Unge Forskere, fordi det er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få lov til at vælge et projekt ud fra deres egen interesse og fordybe sig i det. Det er også en oplagt mulighed for mig som lærer til at introducere dem for den naturvidenskabelige metode.

Lysten og nysgerrigheden driver værket

Dine elever skal ikke være særligt kloge eller talentfulde for at deltage i Unge Forskere. Det er vigtigere, at de er nysgerrige og har lyst til at undersøge og dykke ned i deres emne. 

Faktisk kan elever, som har svært ved at tro på sig selv fagligt, få rigtig meget ud af det. Det fortæller Pia Møller Rasmussen fra Egå Gymnasium, som har haft elever med i Unge Forskere i mange år: 

“Til finalen taler eleverne med juryer og gæster til åbent hus og oplever, at de ved en hel masse. De elever, som måske ikke tror på sig selv og ikke tør sige noget i klassen, får en oplevelse af, at de kan noget, fordi de brænder for det og interesserer sig for det.” 

Hendes bedste råd til dig, der overvejer at lave Unge Forskere med dine elever, er at kaste dig ud i det. Og husk, at du, fuldstændig som dine elever, er nødt til at prøve dig frem og måske også begår nogle fejl undervejs.

Den naturvidenskabelige og ingeniørens arbejdsmetode

Når du arbejder med Unge Forskere, arbejder dine elever enten med den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode. Begge metoder styrker dine elevers selvstændighed og lægger op til at arbejde undersøgelsesbaseret.

Elevens nysgerrighed sætter gang i en undren, som hun selv finder ud af, hvordan hun vil undersøge. 

  • Undring: Eleven starter med at undre sig ved noget i verden omkring sig
  • Hypotese: Eleven laver en hypotese om hvordan hun tror, det hænger sammen
  • Undersøgelse: Fx eksperimenter, observationer og beregninger, der kan sige, om hypotesen holder vand.
  • Konklusion: Opsamling på undersøgelsen – kan hypotesen be- eller afkræftes? 

Eleven arbejder innovativt for at løse et konkret problem. Hun arbejder sig gennem en designproces og udvikler en prototype på et produkt. 

 

  • Problemstilling: Eleven finder et problem, som hun gerne vil løse
  • Designprocessen: Eleven gennemgår faserne i designprocessen – denne del kan køres igennem ad flere omgange
    • Undersøge: Research, undersøgelser, observationer, interviews mv.  
    • Få ideer: Udvikling og udvælgelse af den ide, eleven vil gå videre med
    • Konkretisere: Skitsere og planlægge hvordan ideen bliver til virkelighed
    • Konstruere: Eleven laver en prototype 
    • Forbedre: Eleven tester og videreudvikler prototypen 
  • Præsentation: Eleven fortæller om produktet og argumenterer for valg af materiale, design mv.
Skip to content