Gå til hovedindhold

Unge Forskere 2020

Finaleprojekterne

Alle Unge Forskeres semifinaleprojekter er i år automatisk gået videre til den virtuelle finale, der finder sted fra 19. - 21. april 2020. Projekterne er, som altid, inddelt i junior og senior og i kategorierne Life Science, Physical Science og Technology. Du kan se fordelingen og læse om alle de spændende projekter her.

Unge Forskere 2020 er en digital turnering

Alle finaleprojekterne er delt ind i puljer af 4-6 projekter. I hver pulje inviteres deltageren(e) på skift ind i et digitalt mødelokale, hvor flere jurymedlemmer og en facilitator sidder klar. Her præsenterer deltagerne projektet i 5-7 minutter, hvorefter juryen har ca. 10 minutter til at stille spørgsmål. Derefter lukkes projektet ud, og næste deltager kommer ind foran den samme jury. Når de 4-6 projekter har gennemført deres præsentationer, vil juryen votere og vælge, hvilke 2-3 projekter der går videre til næste runde. Deltagerne får besked, så hurtigt som muligt.

De projekter der går videre får direkte besked om, hvornår næste juryrunde begynder, hvor de igen skal præsentere deres projekt. Vinderne i hovedkonkurrencen findes i de sidste juryrunder. Blandt vinderen i hver kategori findes en samlet vinder af Unge Forskere Junior og Unge Forskere Senior. Det er forskelligt, hvor mange runder der er i kategorierne. Det afhænger af, hvor mange projekter der er i kategorien. 

Her kan du se, hvordan turneringen afholdes med Life Science-kategorien som illustrativt eksempel:

Selvom et projekt ikke går videre efter første runde, er projektet stadig i spil til de mange sponsorpræmier, der udvælges af en anden jury på baggrund af en videooptagelse af projektets første præsentation. Du kan læse mere om sponsorpræmierne her

En digital præmieoverrækkelse

Alle vinderne bliver offentliggjort fredag d. 24. april kl. 14:30-16:00, hvor den digitale præmieoverrækkelse streames på Unge Forskeres Facebook-side