Gå til hovedindhold

Unge Forskere i undervisningen

Undertitel:  ungdomsuddannelser
Unge Forskere-deltagere med med skellet - Unge Forskere 2018 - Foto: Jakob Vind © Astra

Der er mange måder Unge Forskere kan bruges i undervisningen, på ungdomsuddanelserne, på. Det kan foreksempel være som ramme om et undersøgelsesbaseret projektforløb for hele hold, som element i undervisningsdifferentiering eller som del af et frivilligt tilbud. Her på siden er der samlet nogel eksempler på, hvordan Unge Forskere kan bruges i undervisningen.

Skriv til info@ungeforskere.dk hvis du vil vide mere eller have besøg af en af vores ambassadører.
 

Jeg bruger Unge Forskere til at give eleverne lov til at gå rigtig i dybden med stoffet og tage ejerskab, hvor de har ansvaret for at komme i mål med projektet. De lærer nogle ting, som de ikke kan få gennem den almindelige undervisning.

Talentvejleder Mårten Flø Jørgensen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Ideer til, hvordan du kan bruge Unge Forskere i undervisningen

Projektforløb

Lad eleverne udforske og udfordre et fagligt område ved at slippe dem løs i et projektarbejde, hvor de selv definerer indholdet af en undersøgelse - men hvor rammerne er klare. 

Det kan være kortere eller længere forløb, men jo mere selvstændige undersøgelser eleverne foretager jo bedre egnede Unge forskere projekter bliver det. 
Herunder ses to specifikke eksempler på projektforløb: Et med fysik som afsæt og et andet med biologi som afsæt.

PDF iconEksempel Fysik

PDF iconEksempel Biologi

Udarbejdet i samarbejde med Jeppe Willads Pedersen, Rungsted Gymnasium og Louise Lund Bækgaard tidl. Allerød gymnasium.

Differentiering 

En god måde at arbejde med Unge Forskere i undervisningen er ved at lade konkurrencen være ekstra drivkraft for elever, der trænger til at blive udfordret, samtidig med at andre elever kan arbejde med mere basale elementer i faget. Det kan for eksempel gøres ved i en periode at lade eleverne arbejde med hver sit “fordybelsesemne”. 
Det kan være et specifikt emne, de har haft svært ved, eller det kan være at kaste sig ud i en undersøgelse. 

Her fortæller Kirsten Thøgersen fra Bagsværd Gymnasium og Kostskole, hvordan hun har gjort det: 

“Jeg har i 2.g typisk brugt ca. 2 ugers undervisningstimer, hvor eleverne har kunnet vælge et projekt, som de skulle fremlægge for resten af klassen. Projektet har de evt. kunnet bruge til Unge Forskere; men det har været ok at bruge tiden på et særligt interesseområde i faget eller noget eleven har svært ved i stedet for at arbejde med Unge Forskere. Dermed har jeg kunnet bruge undervisningstimer på vejledning.”
 

HTX og Unge Forskere

Der er mange muligheder for at inddrage Unge Forskere i undervisningen på HTX.
Udover de ovenover nævnte eksempler, giver de mere tekniske og teknologi orienterede fag nogle specifikke muligheder for at bruge Unge Forskere i undervisningen på HTX. 

Her fortæller lektor Steen Heide fra Odense Tekniske Gymnasium og vinder af Årets Gymnasielærerpris 2019, hvordan man bruger konkurrencen på Odense Tekniske Gymnasium.. 

 
“Det specielle vi gør på Odense Tekniske Gymnasium er, at vi dels deltager med klasser, der har forløbet som en bærende del af 3.g. Det sker på studieretninger med Teknologi A og Design B.
 
For teknologi klasserne, er det deres eksamensprojekt de deltager med. De har dermed, stort set et helt år til projektet. Unge Forskere gør at de får god erfaring med fremlæggelse både mundtligt og skriftligt, det skærper dem til eksamen.
 
Det at hele klasser er med i forløbet, gør at både eleverne i klasserne, og underviserne udbreder kendskabet til Unge Forskere.
 
Derudover giver vi de elever, der har lavet et godt 2. g projekt, eller som har en SOP, der skal med i konkurrencen, mulighed for at få særlig sparring i hele processen. Det vil sige vi sparrer i hele processen fra indsendelse af rapport til forberedelse af pitch, produktion af plakat og andre produkter.
 
Der har stor betydning at skolens ledelse bakker op om deltagelsen. Det sker både økonomisk i forhold til rejseudgifter, men også i forhold til at imødekomme eleverne, for eksempel ved udsættelse af aflevering i teknikfaget, hvis man kommer i finalen. Eller ved at afsætte tid til vejledning af elever, der “springer til” fra andre klasser”

 Tilbagevendende element på alle årgange 

På Egaa Gymnasium er Unge Forskere implementeret, som en fast og tilbagevendende del af undervisningen på alle årgange - også 4.g. 

Herunder beskriver lektor Pia Møller Jensen fra Egaa gymnasium nogle af de måder, de bruge Unge forskere på. 

“I 1.g holdt vi - før reformen - en temadag i uge 39 som en del af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival. Temadagen var for alle 1.g klasser, hvor vi koblede Naturvidenskabeligt Grundforløb sammen med vores eget Operation Dagsværk projekt RANI, der støtter et lokalområde i Tanzania omkring en skole, vi har udveksling med.

Temaet for dagen var ”Hvordan kan naturvidenskab bidrage til at gøre hverdagen bedre i verden? - gerne med fokus på ulande”. Her fik eleverne deres første mulighed for at arbejde innovativt med naturvidenskab. Flere klasser valgte at udarbejde et Unge Forskere-projekt.

Vi har således haft både naturvidenskabelige og ikke-naturvidenskabelige 1.g klasser med i konkurrencen, hvilket er et godt tegn på, at det også er muligt at engagere de ikke-naturvidenskabelig elever i science.

Reformen har dog givet os en udfordring med denne model, dels fordi grundforløbet er meget presset og temadagen derfor droppet, dels fordi eleverne, når vi kommer til foråret og den egentlige konkurrence, nu er spredt ud i ti forskellige klasser. Løsningen bliver muligvis at erstatte temadagen med nogle science cafeer. 

I 2.g har vores naturvidenskabelige elever mulighed for at arbejde med et Unge Forskere projekt i forbindelse med deres SRO. De arbejder i grupper og afleverer en fælles rapport. Efter reformen har vi tilføjet, at de til deres SRO skal supplere med en individuel del, hvor de beskriver metode, teori og empiri.  

Nogle klasser vælger i 2.g at deltage i IDA Science Cup, hvor IDA afholder en halvdags inspirationsworkshop samt arrangerer et virksomhedsbesøg, som en del af deltagelsen. Det giver en rigtig god opstart for eleverne, som derefter typisk selv kan vælge om de vil deltage i både Science Cup og Unge Forskere eller kun den ene af de to. Nogle grupper har valgt at deltage i Science Cup i 2.g og så gemme deltagelsen i Unge Forskere til 3.g.

I 3.g opfordrer vi eleverne til at deltage individuelt i Unge Forskere med deres SRP. Efter reformen, har vi lavet en proces, der leder eleverne frem mod deres SRP. Denne proces indeholder bl.a. et tværfagligt forløb i efteråret i 3.g. Vi forestiller os, at eleverne kan bruge dette forløb til at formulere et Unge Forskere projekt, som de derefter kan arbejde videre med frem mod konkurrencen.

Åbent laboratorium

Det eksempel er under udarbejdelse.

Brobygning

Unge Forskere bliver også brugt som brobygningsprojekt. 
På Hurup skole i Thisted Kommune afholder overbygningens tre 9. klasser et fællesfagligt fokusforløb i form af et Unge Forskere-forløb i samarbejde med kommunens gymnasiale uddannelser.
 
Gymnasieeleverne bliver koblet på 9. klassernes arbejdsgrupper som vejledere. De kommer på besøg og hjælper grupperne med brainstorm på hvilke arbejdsspørgsmål, de skal beskæftige sig med. De følgende fem uger arbejder grupperne på projektet ca. en dag om ugen og sender deres fremskridt til deres vejledere.
I sjette projektuge tager alle 86 elever til science fair på gymnasiet med posters og udstilling ligesom til Unge Forskeres finaler. Grupperne præsenterer kort deres projekter, og gymnasieeleverne, gymnasielærerne og lærerne hjemme fra skolen er dommere.
 
Selv da Hurup skole var nybegynder i Unge Forskere, kvalificerede flere projekter sig til finalen og tog endda en præmie med hjem.