Vindere af Hempel Fondens særpris er på scenen

For gymnasielærere

Hvad er Unge Forskere Senior?

Unge Forskere er en naturvidenskabelig konkurrence for alle elever på ungdomsuddannelserne. Eleverne deltager ved at tilmelde sig med et projekt, hvor de har brugt enten den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode som en del af projektarbejdet.

Eleverne får feedback på deres projekt fra Unge Forskere fagjury, og ligegyldigt hvor langt de kommer i konkurrencen, får de brugbart feedback så de kan arbejde videre med deres projekt. Bliver deres projekt udvalgt til semifinalen, skal eleverne præsentere deres projekt ansigt til ansigt med juryen, og går de hele vejen til finalen kommer de til at stå som et af 100 finaleprojekter.

astra girl

Deltag

Dine elever skal selv tilmelde sig konkurrencen. Tilmeldingen åbner
i efteråret 2024. Læs mere om, hvordan man tilmelder sig her.

Hvad skal jeg som lærer?

Som lærer, der har elever med i Unge Forskere, skal du ikke være eksperten - det bliver dine elever.

Det er elevernes engagement, kreativitet og interesse, der driver projektet. Som underviser skal du vejlede og støtte eleverne. Gennem processen bliver de eksperter i netop deres projekt, så det behøver du ikke at være. Din rolle som lærer er at hjælpe dem i den rigtige retning.  

 

Vejledning

Mange elever bliver grebet af deres projekt og lægger rigtig mange kræfter i det – også uden for skoletiden. Det kommer måske til at kræve en smule ekstra vejledningstid af dig. Til gengæld vil du se, dine elever blomstrer med deres selvstændige projekter, når de får lov til at fordybe sig i det emne, der interesserer dem allermest.

Skriv til os på info@ungeforskere.dk, hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil sættes i kontakt med en lærer, der har prøvet at have elever med i konkurrencen.

Betina Nyborg Lind, Lærer på Thisted Gymnasium

 Jeg har mine elever med i Unge Forskere, så vi kan arbejde innovativt med fagene, og give dem mulighed for at dykke ned i naturvidenskaben og undersøge, hvad de har lyst til. Eleverne får lært noget om at lave et projekt, de lærer noget om at formidle deres naturvidenskabelige interesse på forskellige niveauer, og de får en tro på, at de kan noget i naturvidenskaben.

Derfor skal I deltage

Astra-pigen kigger i mikroskop

Eleverne prøver at arbejde som ægte forskere og får deres ideer ud i den virkelige verden

Astra-pige med eksplosion

Eleverne skaber værdifulde kontakter med andre science-interesserede unge fra hele landet

Astra-pige præsenterer sin poster

Eleverne kan vinde fantastiske præmier og adgang til internationale konkurrencer

Kom godt i gang

Du kan bruge Unge Forskere på flere måder. Herunder kan få inspiration til hvordan du kan komme godt i gang.

Væk elevernes interesse med Unge Forskere og lad dem dykke ned i naturvidenskaben og undersøge lige netop det, de har lyst til.
Find eksempler på, hvordan du kan bruge Unge Forskere i undervisningen.

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.

Bliv guidet frem mod tilmeldingen

Du får en lille håndfuld mails med:

Skip to content