Her kan du få kort og præcis svar på hvad de forskellige koncepter i Unge Forskere er.
Vi har samlet informationen i fem kategorier:
Skriv til info@ungeforskere.dk
Unge Forskere giver dig som lærer en didaktisk ramme, hvor dine elever kan arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne. Det er en metode, der giver noget til alle elever – ikke kun dem, der går hele vejen til finalen.
Luften er tyk af spænding og naturfaglig begejstring. Rundt regnet 200 børn og unge er nemlig samlet til finalen i Unge Forskere d. 27.-29. april, og i disse dage er de ikke ‘bare’ elever. De er eksperter i deres egne forsknings- og innovationsprojekter.
De er en del af Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på gymnasiet. Astra står bag konkurrencen, hvor deltagerne arbejder med et selvvalgt projekt. Alle projekterne bliver bedømt af en professionel jury, der giver konstruktiv feedback til alle elever – uanset hvor langt de når i konkurrencen.
Bag hver finalist står en lærer, der har været sparringspartner og vejleder undervejs i projektet. De fleste projekter er startet i klasseværelset med en mere eller mindre løs ide, som eleverne har arbejdet videre med i en projektorienteret ramme. Med læreren på sidelinjen har de udviklet og finpudset ideerne til de polerede projekter med prototyper og flotte posters, som de viser frem til finalen.
Jeg har mine elever med i Unge Forskere, fordi det er en super god ramme for at lave projektorganiseret undervisning.
Unge Forskere skaber en didaktisk ramme for at arbejde projektorienteret med et emne, som eleverne brænder for. Det er en metode, der kan give noget til alle elever, uanset om de tilmelder deres projekt til konkurrencen, og om de i så fald går videre fra den indledende kvalifikation.
Metoden kan i korte træk beskrives sådan her:
Sådan går eleverne fra at arbejde med et skoleprojekt til at blive selvstændige unge forskere. Din rolle som lærer er at være langt mere vejleder end underviser, så eleverne selv tager ejerskab. Undervejs møder de faglige eksperter, der giver råd og vejledning i forhold til det naturfaglige indhold.
Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole oplever, at denne måde at arbejde på giver et helt andet fællesskab med hans elever:
“Unge Forskere er med til at give mig et andet forhold til eleverne, fordi jeg er mere vejleder og coach. Det er ikke en opgave, de laver til mig, men noget de laver med mig på sidelinjen.”
Du skal naturligvis være der med sparring og gode råd, men det er ikke dig, der er eksperten – det bliver dine elever. Hvis du tænker, at dine elever slet ikke kan leve op til det niveau, du oplever til finalen, så husk, at der kan være meget langt fra det projekt, finalisterne første gang sendte ind, til det de står med til finalen.
Skal dine elever være med i Unge Forskere næste år? Se her hvordan, du kommer godt fra start.
Vi er med i Unge Forskere, fordi det er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få lov til at vælge et projekt ud fra deres egen interesse og fordybe sig i det. Det er også en oplagt mulighed for mig som lærer til at introducere dem for den naturvidenskabelige metode.
Dine elever skal ikke være særligt kloge eller talentfulde for at deltage i Unge Forskere. Det er vigtigere, at de er nysgerrige og har lyst til at undersøge og dykke ned i deres emne.
Faktisk kan elever, som har svært ved at tro på sig selv fagligt, få rigtig meget ud af det. Det fortæller Pia Møller Rasmussen fra Egå Gymnasium, som har haft elever med i Unge Forskere i mange år:
“Til finalen taler eleverne med juryer og gæster til åbent hus og oplever, at de ved en hel masse. De elever, som måske ikke tror på sig selv og ikke tør sige noget i klassen, får en oplevelse af, at de kan noget, fordi de brænder for det og interesserer sig for det.”
Hendes bedste råd til dig, der overvejer at lave Unge Forskere med dine elever, er at kaste dig ud i det. Og husk, at du, fuldstændig som dine elever, er nødt til at prøve dig frem og måske også begår nogle fejl undervejs.
Når du arbejder med Unge Forskere, arbejder dine elever enten med den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode. Begge metoder styrker dine elevers selvstændighed og lægger op til at arbejde undersøgelsesbaseret.
Elevens nysgerrighed sætter gang i en undren, som hun selv finder ud af, hvordan hun vil undersøge.
Eleven arbejder innovativt for at løse et konkret problem. Hun arbejder sig gennem en designproces og udvikler en prototype på et produkt.
