Juryrunderne er i gang

Unge Forskere Ordbog

Få styr på de mange ord og begreber

Projektet

Alt det,
du skal aflevere og præsentere

Du skal aflevere projektbeskrivelse, projektrapport og videopitch for at deltage. Hvis du går videre til semifinalen, skal du lave en poster og forberede en præsentation.

  • Projektbeskrivelsen er en skabelon, som du skal udfylde ved at svare på en række spørgsmål om projektet. Det er et af de tre produkter, du skal aflevere ved afleveringsfristen.

    For junior må maks. fylde 3 sider og man skal benytte projektbeskrivelsens skabelonen.

    For senior må maks. fylde 10 sider. Der er en projektskabelon for Technology og en for Life Science og Physical Science.

    Læs mere på siden om den gode projektbeskrivelse.

  • Rapporten fortæller historien om projektet fra ide til løsning, fra problemformulering til konklusion - og måske til nye spørgsmål. Rapporten afleveres som en del af projektet til afleveringsfristen.

    Længde for junior: 2-25 sider. 

    Længde for senior: 3-35 sider. 

    Læs mere om de vigtigste spørgsmål, rapporten skal svare på, eksempler og gode råd til opbygningen på siden om den gode rapport.

  • Videopitchet er en kort film på maks. tre minutter, hvor eleverne præsenterer deres projekt mundtligt. Elevernes video-pitch er en af de tre ting, der afleveres ved afleveringsfristen i februar.

    Læs mere om det gode video-pitch.

  • Til semifinalen skal hvert projekt medbringe en videnskabelig poster. Posteren er en plakat, der viser den vigtigste information om projektet på en lækker og overskuelig måde.

    Posteren indgår i den samlede vurdering af projektet. Læs mere om den gode poster.

  • Præsentationen er den korte fremlæggelse, deltagerne forbereder, så de kan præsentere projektet for juryen til semifinalen og senere finalen. 

    Den kan bygges op som et kort pitch på 2 min og en efterfølgende uddybning på 5 min.

    Læs mere om den gode præsentation

Juryerne

Dem, der bedømmer projektet

Et projekt møder flere forskellige juryer, alt efter hvor langt det når i konkurrencen. 

  • Den samlede jury, der vurderer, hvilke projekter der går videre til semifinalen. De ser kun projektbeskrivelse, projektrapport og videopitch.

  • Juryen der vurderer projekterne til semifinalen og udvælger dem, der går videre til finalen. De har mulighed for at se både de skriftlige produkter samt se poster og tale med deltagerne.

  • De jurymedlemmer der vurderer projekterne til finalen. Her er juryen inddelt efter de tre kategorier: Life Science, Physical Science og Technology.

  • Udvalgte jurymedlemmer fra hver kategori som beslutter, hvem af de tre førstepræmier fra hver kategori, der kåres som samlet vinder og titlen som Årets Unge Forsker. 

  • Uddeler særpriserne blandt projekterne i finalen. Her er jurymedlemmerne fordelt på de enkelte priser og udvælges af prisuddeleren.

  • Juryen bruger bedømmelseskriterierne, når de vurderer projekterne. Find bedømmelseskriterierne her.

Kategorierne

Projekterne opdeles efter fagområder

Projekterne fordeles fra begyndelsen i tre kategorier. Projekter i samme kategori konkurrerer mod hinanden i finalen. Kun den samlede vinder vælges på tværs af de tre kategorier.

  • Kategorien om alt det levende. For projekter inden for fagområderne biologi, geografi, kemi eller tværgående emner om fx miljø, natur og sundhed.

  • Kategorien om teknologiske løsninger. For projekter inden for fagområderne datalogi, engineering, mekanik, teknologi eller som del af tværgående emner om fx innovation og entreprenørskab.

  • Kategorien om de ikke-levende systemer. For projekter inden for fagområderne datalogi, fysik, geovidenskab, matematik og statistik eller tværgående emner om fx astronomi eller Jordens kredsløb.

Begivenheder

Det sker i et Unge Forskere-forløb

  • Afleveringsfrist, hvor projektet afleveres på mit.ungeforskere.dk. Fristen for den kommende konkurrence er d. 27. januar 2025.

  • Der afholdes semifinaler i løbet af en uge i foråret. Semifinalen tager en dag fra morgen til eftermiddag. Semifinalen afsluttes med en udvælgelsesceremoni, hvor det afsløres, hvem der er gået videre til finalen.

  • Konkurrencen kulminerer i glitrende finale, hvor finalisterne hyldes, og vinderne findes.

Konkurrencen

Det helt grundlæggende

  • Unge Forskere-konkurrencen for elever i grundskolen

  • Unge Forskere-konkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne.

  • Illustrationskonkurrence for elever i grundskolen.

  • Mit.ungeforskere.dk er der, hvor projekterne afleveres, deltagerne modtager feedback og får vigtig information om konkurrencen. Kaldes også for Unge Forskeres konkurrencemodul.

  • Skriv til info@ungeforskere.dk, hvis du har nogle spørgsmål om konkurrencen eller oplever udfordringer undervejs.

  • Du må gerne bruge AI-værktøjer som fx ChatGPT i dit projekt. Du skal dog være opmærksom på følgende:

    • Hvis dit projekt handler om AI, og du vil bruge en del af et tekststykke i din rapport, skal du bruge citationstegn og kildehenvisning som ved alle andre kilder. Din prompt og hele det tekststykke, du har genereret, skal vedlægges som bilag.
    • ChatGPT eller lignende værktøjer er ikke faglige kilder, og du må ikke referere til dem alene. Hvis du bruger det til research, skal du finde en anden kilde, som du kan henvise til. Vær kritisk over for AI. Værktøjerne kan give dig forkerte oplysninger og referencer.
    • Det tæller som plagiat, hvis du afleverer noget, der er skrevet ved hjælp af AI, som om du havde skrevet det selv. Det ville være det samme som at plagiere enhver anden tekst. Hvis du bruger AI, må du aldrig kopiere teksten direkte, og du skal altid lave en henvisning.

Modtag Astras nyhedsbrev

Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.

Fra skoleopgave til forskningsprojekt – didaktikken bag Unge Forskere

Unge Forskere giver dig som lærer en didaktisk ramme, hvor dine elever kan arbejde projektorienteret med et selvvalgt emne. Det er en metode, der giver noget til alle elever – ikke kun dem, der går hele vejen til finalen.

Luften er tyk af spænding og naturfaglig begejstring. Rundt regnet 200 børn og unge er nemlig samlet til finalen i Unge Forskere d. 27.-29. april, og i disse dage er de ikke ‘bare’ elever. De er eksperter i deres egne forsknings- og innovationsprojekter.

De er en del af Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på gymnasiet. Astra står bag konkurrencen, hvor deltagerne arbejder med et selvvalgt projekt. Alle projekterne bliver bedømt af en professionel jury, der giver konstruktiv feedback til alle elever – uanset hvor langt de når i konkurrencen.

Bag hver finalist står en lærer, der har været sparringspartner og vejleder undervejs i projektet. De fleste projekter er startet i klasseværelset med en mere eller mindre løs ide, som eleverne har arbejdet videre med i en projektorienteret ramme. Med læreren på sidelinjen har de udviklet og finpudset ideerne til de polerede projekter med prototyper og flotte posters, som de viser frem til finalen.

Jeg har mine elever med i Unge Forskere, fordi det er en super god ramme for at lave projektorganiseret undervisning.

Hvad er Unge Forskere-metoden?

Unge Forskere skaber en didaktisk ramme for at arbejde projektorienteret med et emne, som eleverne brænder for. Det er en metode, der kan give noget til alle elever, uanset om de tilmelder deres projekt til konkurrencen, og om de i så fald går videre fra den indledende kvalifikation.

Metoden kan i korte træk beskrives sådan her: 

Sådan går eleverne fra at arbejde med et skoleprojekt til at blive selvstændige unge forskere. Din rolle som lærer er at være langt mere vejleder end underviser, så eleverne selv tager ejerskab. Undervejs møder de faglige eksperter, der giver råd og vejledning i forhold til det naturfaglige indhold.

Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole oplever, at denne måde at arbejde på giver et helt andet fællesskab med hans elever:

“Unge Forskere er med til at give mig et andet forhold til eleverne, fordi jeg er mere vejleder og coach. Det er ikke en opgave, de laver til mig, men noget de laver med mig på sidelinjen.”

Du skal naturligvis være der med sparring og gode råd, men det er ikke dig, der er eksperten – det bliver dine elever. Hvis du tænker, at dine elever slet ikke kan leve op til det niveau, du oplever til finalen, så husk, at der kan være meget langt fra det projekt, finalisterne første gang sendte ind, til det de står med til finalen.  

Godt på vej mod
Unge Forskere 2026

Skal dine elever være med i Unge Forskere næste år? Se her hvordan, du kommer godt fra start. 

  1. Find de motiverede – en klasse eller et par elever
  2. Start i det små – hold ideer, tidsforbrug og budget på et niveau, som du kan overskue
  3. Læg det i din årsplan – afstem og planlæg med din leder. Find fremtidige datoer.
  4. Sæt tid af til vejledning – fx 1-2 timer om ugen i fem uger
  5. Giv eleverne plads – lad dem få et rum, hvor de kan arbejde, mens du har forberedelsestid

Vi er med i Unge Forskere, fordi det er en oplagt mulighed for, at eleverne kan få lov til at vælge et projekt ud fra deres egen interesse og fordybe sig i det. Det er også en oplagt mulighed for mig som lærer til at introducere dem for den naturvidenskabelige metode.

Lysten og nysgerrigheden driver værket

Dine elever skal ikke være særligt kloge eller talentfulde for at deltage i Unge Forskere. Det er vigtigere, at de er nysgerrige og har lyst til at undersøge og dykke ned i deres emne. 

Faktisk kan elever, som har svært ved at tro på sig selv fagligt, få rigtig meget ud af det. Det fortæller Pia Møller Rasmussen fra Egå Gymnasium, som har haft elever med i Unge Forskere i mange år: 

“Til finalen taler eleverne med juryer og gæster til åbent hus og oplever, at de ved en hel masse. De elever, som måske ikke tror på sig selv og ikke tør sige noget i klassen, får en oplevelse af, at de kan noget, fordi de brænder for det og interesserer sig for det.” 

Hendes bedste råd til dig, der overvejer at lave Unge Forskere med dine elever, er at kaste dig ud i det. Og husk, at du, fuldstændig som dine elever, er nødt til at prøve dig frem og måske også begår nogle fejl undervejs.

Den naturvidenskabelige og ingeniørens arbejdsmetode

Når du arbejder med Unge Forskere, arbejder dine elever enten med den naturvidenskabelige eller ingeniørens arbejdsmetode. Begge metoder styrker dine elevers selvstændighed og lægger op til at arbejde undersøgelsesbaseret.

Elevens nysgerrighed sætter gang i en undren, som hun selv finder ud af, hvordan hun vil undersøge. 

  • Undring: Eleven starter med at undre sig ved noget i verden omkring sig
  • Hypotese: Eleven laver en hypotese om hvordan hun tror, det hænger sammen
  • Undersøgelse: Fx eksperimenter, observationer og beregninger, der kan sige, om hypotesen holder vand.
  • Konklusion: Opsamling på undersøgelsen – kan hypotesen be- eller afkræftes? 

Eleven arbejder innovativt for at løse et konkret problem. Hun arbejder sig gennem en designproces og udvikler en prototype på et produkt. 

 

  • Problemstilling: Eleven finder et problem, som hun gerne vil løse
  • Designprocessen: Eleven gennemgår faserne i designprocessen – denne del kan køres igennem ad flere omgange
    • Undersøge: Research, undersøgelser, observationer, interviews mv.  
    • Få ideer: Udvikling og udvælgelse af den ide, eleven vil gå videre med
    • Konkretisere: Skitsere og planlægge hvordan ideen bliver til virkelighed
    • Konstruere: Eleven laver en prototype 
    • Forbedre: Eleven tester og videreudvikler prototypen 
  • Præsentation: Eleven fortæller om produktet og argumenterer for valg af materiale, design mv.
Skip to content