Unge Forskere giver dig mulighed for at arbejde innovativt med fagene, og lade eleverne dykke ned i naturvidenskaben og undersøge lige netop det, de har lyst til.
Start med en ide-fase
Sæt gang i elevernes ideer for eksempel med en brainstorm, hvor eleverne øver sig i at få ideer. Det er ikke sikkert, at det er de første ideer, der kommer til eleverne, der er de bedste.
Giv eleverne mulighed for at kassere ideer i fasen og finde på nogle, der er endnu bedre. Hvis eleverne får tid, kan de komme frem til nogle ideer, de virkelig har lyst til at gå i gang med at arbejde med.
Det er sådan, Betina Nyborg Lind sætter sine elever i gang på Thisted Gymnasium. De laver et flerfagligt forløb om innovation og det at få ideer. De laver en idefase - en brainstorm - med eleverne, for at komme frem til de allerbedste ideer.
Betina Nyborg Lind, underviser på Thisted Gymnasium
Alle eleverne fik en masse ideer, som de så kasserede, fordi de var ikke gode nok. Og så fandt de en masse gode ideer bagefter, som de virkelig havde lyst til at arbejde med.
Brainstorm ud fra Unge Forskeres særpriser
Et andet sted, du kan sætte eleverne i gang, er oversigten over de særpriser, der uddeles til Unge Forskere.
Der er mange forskellige særpriser, som kredser om forskellige naturvidenskabelige eller teknologiske områder. Her får eleverne noget konkret at tage afsæt i - og måske er det nok til at få den helt rigtige ide.
Bliver eleverne inspireret af ideen om at lave et projekt, der handler om vand, eller er vil de hellere brainstorme ideer til et projekt, der giver et bud på bæredygtige løsninger på udfordringer i samfundet?
Den ekstra gevinst ved at starte ideerne her er, at der er gode chancer for at projektet kommer i betragtning til en af særpriserne, hvis projektet går hele vejen til finalen.
Under alle særpriserne, kan eleverne finde det projekt, der løb med særprisen sidste år.
Har du spørgsmål
Skriv til info@ungeforskere.dk