
- Unge Forskere Junior
- >
- For skoleelever
- >
- Guide til skoleelever
- >
- Den gode juniorrapport
Den gode juniorrapport
Hvad er en god projektrapport?
Den gode projektrapport fortæller alle detaljer om projektet fra ide til løsning - eller måske til nye spørgsmål. Når man arbejder med naturvidenskabelige undersøgelser og teknologiske tests, falder tingene sjældent ud helt, som man forventede. Derfor er det vigtigt, at du er så præcis og detaljeret som muligt, når du beskriver dit arbejde.
De vigtigste spørgsmål, en god rapport skal svære på er:
- Hvad er problemet/udfordringen, og hvorfor er det vigtigt at løse/undersøge?
- Hvad har du gjort, og hvordan gik det?
- Hvordan passer din nye viden med kendt viden, og hvad kan man lære af dit projekt?
Tekst og billeder
Brug gerne for eksempel fotos, tegninger, grafer, tabeller eller diagrammer i rapporten, så dit projektarbejde bliver så overskuelig som muligt. Husk også, at juryen bliver ekstra glad, når rapporten er velskrevet og uden stavefejl.
Herunder finder du en disposition, der gør det lettere at strukturere din rapport. Husk, at din projektbeskrivelse skal være den første side i rapporten efter en evt. forside.
I bunden af siden finder du eksempler på de enkelte punkter i dispositionen, nogle af den taget fra tidligere Unge Forskere-projekter.
Struktur og indhold i den gode rapport
1. Introduktion
Hvorfor er projektet interessant? Et godt projekt starter med en observation eller en undren. Du har bemærket noget interessant, du undrer dig og stiller spørgsmål.
Beskriv din undren eller dit problem og fortæl, hvorfor det er interessant at undersøge/løse.
2. Problemformuleringen
Hvad er problemet? Beskriv kort og præcist hvilket spørgsmål, du forsøger at besvare med dit projekt.
3. Baggrund
Hvad skal man vide? Dette afsnit bruges ikke af alle, men det primære formål med afsnittet er at beskrive den teoretiske baggrund for projektet. Det kan også være ny viden inden for rammerne af dit projekt, som du har gjort særlig brug af.
NB: Afsnittet skal ikke indeholde al teori om projektet, men kun det særlige, som inden for det emne, du beskæftiger dig med, ikke er alment kendt i grundskolen.
4. Hypotese
Hvordan forventer du, problemet kan løses? Her præsenteres løsningsforslaget, der skal undersøges i projektet. Hypotesen bygger på den teoretiske viden om problemet, og den beskriver forventningerne til projektets resultater.
5. Materialer og metoder (eksperiment/forsøg)
Hvad gjorde du? Her fortæller du om dit undersøgelsesdesign med for eksempel eksperimenter/forsøg, som du brugte for at teste din hypotese. Man kan vælge at dele afsnittet op i henholdsvis "materialer" og "metode" - dette er især relevant for de teknologiske projekter. Brug gerne fotos og tegninger til at illustrere dine forsøgsopstillinger og eksperimenter.
6. Resultater og diskussion
Hvad viste undersøgelsen? Her præsenteres og diskuteres data og resultaterne fra undersøgelserne. Det er en god ide at bruge tabeller, diagrammer eller modeller til at vise sine data og diskutere, hvorfor undersøgelsen faldt sådan ud.
7. Perspektivering:
Hvilken betydning har undersøgelsen? Du skal vurdere undersøgelsen i forhold til andre undersøgelser, fejlkilder, lignende problemstillinger og fremtidsmuligheder for projektet.
8. Konklusion
Hvad er svaret på problemformuleringen? I konklusionen gives en kort opsummering af undersøgelsen i forhold til problemformuleringen.
9. Referencer
Hvor ved du det fra? Skriv, hvilke bøger eller kilder, du har brugt. Skriv også personer på, hvis du for eksempel har fået hjælp af en forsker.
Savner du inspiration?
Gå på opdagelse i de tidligere vindere, hvor du kan finde gamle rapporter og beskrivelser, af deres projekter.
Inspiration
Eksempel på den gode juniorrapport
Du bemærker, at potteplanterne altid vender sig mod vinduet. Du undrer dig. Hvorfor mon planterne gør det, og hvad betyder det for planterne?
Fra opgaven "Linseskopet" 2015:
Vi undrede os over, hvordan renæssancens astronomer kunne bygge avancerede og effektive teleskoper uden nutidens udstyr. Så vi påbegyndte arbejdet på vores eget teleskop.Hvorfor vender planterne altid deres blade mod solen?
Eksempel fra opgaven "En sundere burger" 2015:
"Kan man lave en burger, som indeholder mindre fedt og salt end en "Big Mac" fra McDonalds og samtidig tilføre flere fibre? Kan man derefter videreudvikle burgeren, så den bliver hurtigere og nemmere at lave og holder prisen på et niveau, hvor alle kan være med?"Jeg tror, at planterne drejer bladene mod vinduet, fordi de søger lyset.
Eksempel: For at undersøge om lyset fik planterne til at dreje, lavede vi planteforsøg med forskellig lysmængde. Vi lavede forsøg med radisser, hvor vi plantede radissefrø og så på, hvordan radisserne voksede. Vi lavede 5 mælkekartoner med 3 cm jord i hver. Alle mælkekartonerne blev stillet i den samme vindueskarm, og vi plantede 4 frø i hver karton. Karton 1 blev klippet af 1 cm over jorden og havde hele tiden lys. Karton 2 blev klippet af på midten og derefter dækket med aluminiumsfolie, så den var helt mørk. Karton 3 blev lavet som karton 2, men havde 1 hul på 2 cm i 6 cm højde i siden ud mod vinduet (osv.).
NB: Husk, at naturvidenskabelige undersøgelser altid foregår med kontrollerede forsøg. Det betyder, at den eneste faktor, som varieres under forsøget, er den faktor, man kigger på. Derfor kan det ikke nytte, at man stiller planterne ved forskellig temperaturer, i forskellige typer jord eller bruger forskellige plantetyper, når det er lys/mørke-påvirkningen, man vil undersøge.
Alle radisser spirede i alle 5 kartoner. De gennemsnitlige målte plantevinkler var:
Plantevinkel i grader Karton 1 Karton 2 Karton 3 Karton 4 Karton 5
Dag 1 10 0 0 2 7 (osv.) Ud fra de 3 planteforsøg kan vi se, at lyset påvirker planterne til at vokse mod lysest. Vores forsøg viser, at der skal min. 2 huller i 6 cm højde til, før der er nok lys til at påvirke planterne.
Efter forsøget undersøges, om hypotesen blev bekræftet eller afkræftet. I dette tilfælde understøttede resultatet hypotesen.
Fra opgaven "RIC-bilen" 2015:
"Hvis el-bilerne bliver implementeret, ville det betyde en enorm forhøjelse af strømforbruget, og det skulle helst komme fra vedvarende energikilder. Hvis al strøm kommer fra fossile brændstoffer, ville det ikke hjælpe så meget på forureningen."Eksempel: Hvis formålet med forsøget var at undersøge, om planter vender bladene mod lyset, må konklusionen være, at det gør de.
Fra opgaven "En sundere burger" 2015:
"Ud fra vores test og research kan vi konkludere, at det er muligt at lave en sundere burger end Big Mac på kriterierne: fedt, salt og fibre. Vi har lavet en smagstest med 55 personer. Ud fra denne kan vi konkludere, at vores testpersoner ikke kan smage forskel på spidskål og iceberg salat, og heller ikke på den almindelige burgerdressing og dressing blandet med skyr."
Guide til skoleelever
Få overblik over deltagelse i Unge Forskere JuniorDen gode juniorprojektbeskrivelse
Råd til din juniorprojektbeskrivelseDen gode juniorrapport
Hvad skal den gode Unge Forskere-rapport indeholde? Vi har lavet en disposition, der gør det lettere at komme i mål og få det hele med.Den gode juniorposter
Få gode råd til, hvad en videnskabelig poster skal indeholde og se eksemplerDen gode juniorpræsentation
Hvordan laver du en god præsentation af dit juniorprojekt?Det gode video-pitch junior
Få gode råd til dit pitch.
Har du spørgsmål
Skriv til info@ungeforskere.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.
Guide til skoleelever
Få overblik over deltagelse i Unge Forskere JuniorDen gode juniorprojektbeskrivelse
Råd til din juniorprojektbeskrivelseDen gode juniorrapport
Hvad skal den gode Unge Forskere-rapport indeholde? Vi har lavet en disposition, der gør det lettere at komme i mål og få det hele med.Den gode juniorposter
Få gode råd til, hvad en videnskabelig poster skal indeholde og se eksemplerDen gode juniorpræsentation
Hvordan laver du en god præsentation af dit juniorprojekt?Det gode video-pitch junior
Få gode råd til dit pitch.