Gå til hovedindhold

Vindere af Min Vildeste Ide 2020


Samlet vinder af Min Vildeste Ide 2020

C.R.I.S.P.R til at øge fytoremediering i naturen
Jonas Rysgaard Haxen, 8.A, Rønde Privatskole

Motivering
Jonas vinder med sit gennemarbejdede projekt, der giver et godt bud på, hvordan forurenet jord kan renses. Juryen lagde vægt på, at der både var tale om en rigtig god og nytænkende idé, og at vinderprojektet var flot formidlet med modeller, forklaringer og egne tegninger.



1. præmie 0.-3. klasse

Smart Omnipod
Mai
Alminde Viuf Fællesskole

Motivation
Mai vinder en førstepræmie for sin rigtig gode idé, der oven i købet vil kunne hjælpe hende selv i hverdagen. Mai har nemlig brug for en løsning, så ikke hun rammer en blodåre, når hun skal stikke sig mod diabetes. Den har hun nu fundet på og formidlet rigtig flot, og juryen sender stor anerkendelse i Mais retning.
 

1. præmie 4.-6. klasse

Gå sæk
Johan og Jonathan, 4C, Løjtegårdsskolen

Motivation
Gå-sækken er en rygsæk, der ved hjælp af en dynamo oplader din telefon, når du går. Juryen har valgt projektet, fordi det er en super god idé, og fordi den er rigtig godt forklaret. 
 

1. præmie 7.-10. klasse

C.R.I.S.P.R til at øge fytoremediering i naturen
Jonas Rysgaard Haxen, 8.A, Rønde Privatskole

Motivation
Projektet “C.R.I.S.P.R til at øge fytoremediering i naturen” fremstår godt undersøgt og med et højt fagligt niveau, der bl.a. viser sig ved en flot brug af fagsprog og faglige argumenter. Projektet er desuden formidlet flot og overskueligt.


 

2. præmier 0.-3. klasse

Blindestok
Signe Baharah, Østervangsskolen

Motivation
Signes idé er virkelig god - en intelligent blindestok med indbygget kamera og computer. Juryen synes, at projektet er virkelig flot formidlet, og selvom det måske ikke er en idé, der løser et stort problem i verden, så er det virkelig en idé, der kan få betydning for blinde børn og voksne.
 

2. præmie 4.-6. klasse

Skypumpe
Emma Stølvei Holm, 4.A, Ejstrupholm skole

Motivation
Projektet “Skypumpe” er en helt vild idé! Der er tale om en pumpe, der kan suge vand ud af skyerne og flytte det derhen, hvor der er allermest brug for det. Juryen var vilde med den vilde idé, fordi den løser et stort problem med tørke og fordi den er godt forklaret.

2. præmier 4.-6. klasse

Rent vand i toilettet
Louise, Mads og Maise, Nørre Aaby Realskole

Motivation 
Juryen har valgt at præmiere “Rent vand i toilettet” pga. den flotte formidling, og fordi det simpelthen er en super god idé, der løser en vigtig problemstilling i verden.

2. præmie 4.-6. klasse

LukCO2-flyver
Eva og Alma, Fjordbakkeskolen afd. Skærbæk

Motivation
Eva og Alma har med deres projekt vist et højt fagligt niveau med kendskab til bl.a. kemiske reaktioner og katalysatorer. Projektet kommer med et bud på en løsning på problemstillingen med CO2-neutral transport, og så er projektet flot formidlet.


2. præmie 7.-10. klasse

Automatisk fartregulering
Angelina Luu, Naturfagsklasse 9. klasse, Vitaskolen Bohr

Motivation
Projektet “Automatisk fartregulering” bidrager til at løse et rigtig stort samfundsproblem, nemlig ulykker i trafikken. Juryen lagde vægt på, at det var en smart løsning, som var tilgængelig for alle med et køretøj. Desuden fremhævede de, at projektet var flot og overskueligt formidlet.


2. præmie 7. 10. klasse

Karton automat
Clara Foged Løgstrup og Nanna Molsing Bertram-Sørensen. Vemmelev skole 7.B

Motivation
Projektet “Karton automat” løser et problem, som mange af os sikkert har undret os over: Hvorfor kan mælkekartoner, juicekartoner osv. ikke bare genbruges? Her beskrives et helt system, der sorterer prop, inderpose og karton hver for sig, og dermed skånes miljøet. Smart!