Gå til hovedindhold

Vindere af Min Vildeste Ide 2021


Samlet vinder af Min Vildeste Ide 2021

Mikroglove
Raman Wali, Munkekjærskolen

Motivering
Børn og unge i hele Danmark har i det seneste år mødt tegnsprog i forbindelse med COVID-19-pressemøder, og måske er det dét, der har inspireret til denne her ide. Og Mikroglove er bare grundlæggende en rigtig god ide, og især faldt juryen for, at den kan hjælpe med kommunikation mellem mennesker. Den baserer sig på kendt computerspilsteknologi, men er en videreudvikling, og det betyder, at den både er visionær og realistisk.


 

1. præmie 0.-3. klasse

Den fantastiske månebase
Alexander Kristian Winther Ebert, 2.A, Skt. Josefs Skole

Motivation
Den fantastiske månebase er flot formidlet, og tegningen er fyldt med detaljer. Den forholder sig til alle de fornødenheder, der skal til, for at man kan overleve på fx en månebase, og så fremhævede juryen, at projektet er vildt flot gennemarbejdet.
 

1. præmie 4.-6. klasse

Vandsystem
Albert Haxø Petersen, 6.C, Store Heddinge Skole

Motivation
Det er en aktuel problemstilling at ville spare på vandet, og her er en smart løsning med en flot model og en rigtig god formidling. Vandsystemet integrerer vandet fra bruseren i toiletterne, og det synes juryen simpelthen bare var en gennemført god ide. Modellen er flot gennemarbejdet og rigtig godt formidlet.
 

1. præmie 7.-10. klasse

Mikroglove
Raman Wali, Munkekjærskolen

Motivation
Kommunikation mellem mennesker er centralt, og det kan være et problem for hørehæmmede og døve. Derfor er Mikroglove en super god ide. Projektet tager noget eksisterende teknologi og overfører det til et helt nyt område - det er smart. Juryen satte også pris på detaljerne i projektet, fx at der er lufthuller i handsken til de varme sommerdage.


 

2. præmier 0.-3. klasse

Plasticoprydderrobot i vand
Østervangsskolen

Motivation
Plasticoprydderrobotten er en meget flot robot med censorer, der kan skelne de forskellige slags affald og endda høre affald på lang afstand. Vi ser mange skralderobotter i Min Vildeste Idé, og juryen var enige om, at det her var den flotteste, de nogensinde havde set. Prisen blev også givet, fordi det var sådan en gennemarbejdet robot-ide.

2. præmier 0.-3. klasse

Robotsjipper
Marie Kirstine Wimmelmann Wedell-Wedellsborg, Skt. Josefs Skole

Motivation
Robotsjipperen er et eksempel på en idé, der kommer ud af en problemstilling, der er tæt på i hverdagen. Hvem har ikke altid drømt om at få en robot til at svinge den ene ende af sjippetovet, hvis man kun er to, der vil sjippe i bue? Juryen synes, at robotsjipperen virkelig bare er en super smart idé!
 

2. præmie 4.-6. klasse

Hurtigtvoksende kaktusser
Oliver Marcus Reippurt Glesner, 4.B, Skt. Josefs Skole

Motivation
Her er en elev, der har fået øje på det smarte ved gensplejsning og gerne vil løse en problemstilling omkring adgang til fødevarer i ørkenen. Juryen synes, det var en super god ide at gensplejse gener fra solsikker, der vokser hurtigt, ind i kaktusser, så produktionen hurtigt kan komme i vejret.

2. præmier 4.-6. klasse

Dyrechippen
Frederik Nelldam Albeck-Stender, 4.B, Skt. Josefs Skole

Motivation
Med dyrechippen kan landmænd og familier med kæledyr hurtigt få et indblik i deres dyrs trivsel, om de er ved at blive syge osv. Juryen syntes, at ideen var helt genial og super godt formidlet.


2. præmie 7.-10. klasse

Totalløsning for offentlige skraldespande
Nordsjællands Grundskole & Gymnasium

Motivation
Virkelig god og gennemarbejdet ide, som samtidig er flot forklaret og med mange detaljer om skrald i naturen og de problemstillinger, der følger med.

2. præmie 7. 10. klasse

Decibella
Nomi Boye Jepsen, Alex Skriver-Pedersen og Peter Røjkjær, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Motivation
Gruppen, der har opfundet “decibella”, tager en kendt teknologi til at reducere støj i omgivelserne (noise cancelling headphones) og giver den et helt nyt perspektiv omkring støj i deres omgivelser. Bidraget er rigtig flot forklaret med modeller fra fysik og bølgeteori, og det er også flot formidlet.