
- Unge Forskere Senior
Unge Forskere Senior
Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence
Unge Forskere Senior er en landsdækkende naturvidenskabelig konkurrence for elever på ungdomsuddannelserne. Konkurrencen giver de elever, der deltager mulighed for at fordybe sig i deres egne ideer, udvikle projektet undervejs og få feedback og sparring fra Unge Forskeres fagjury.
Projekterne afleveres i februar. De 100 bedste projekter går videre til de regionale semifinaler, og af dem udvælges 50 projekter, der går hele vejen til finalen.
Finalen afholdes til Science EXPO i Øksnehallen i København, hvor Årets Unge Forsker Senior kåres. Med titlen følger 25.000 kr.
Tilmelding
Tilmeldingen sker på tilmeldingssiden inden deadline, som er 31. januar 2024. Ved tilmelding skal projektrapport, projektbeskrivelse og blanketter være klar.
Semifinalen
Semifinalerne er deltagernes første møde ansigt til ansigt med juryen. Hvert projekt har sin egen stand. Her medbringes en poster, og deltagerne forbereder en præsentation for juryen. Semifinalen afsluttes med udnævnelsen af de projekter, der er gået videre til finalen
Finale ved Science EXPO
Vinderne af konkurrencen findes hvert år i april ved et brag af en finale, hvor Science EXPO danner rammen. Finalen består af tre dage med sceneshows, udstillere fra store danske virksomheder og universiteter, ca. 7.500 besøgende gæster og en stor ceremoni til præmieoverrækkelsen med Unge Forskeres protektor, H.K.H. Prins Joachim.
Læs mere om deltagelse, bedømmelseskriterier og præmierne
Præmierne
Der er kontante præmier for over 300.000 kroner, og du kan kvalificere dig videre til fx EM, VM i USA, de sydamerikanske mesterskaber i Brasilien eller de asiatiske mesterskaber i Kina. Der er også særlige sponsorpræmier - for eksempel en tur til Nobelprisoverrækkelsen i Stockholm.
Har du spørgsmål
Skriv til info@ungeforskere.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Tilmeld dig til Astras nyhedsbrev og få løbende inspiration og ny viden til din undervisning i naturfag og de naturvidenskabelige fagområder.